Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HENRY PETERSEN, HERALDISKE ARBEJDER.
man nu altså end give dr. Petersen den fuldstændigste ret i hans be
mærkninger og udsættelser, så må man alligevel trods alle feil og
mangler tillægge frisen den allerstørste interesse, blandt andet fordi
den, tildels meget tydeligt illustrerer de oprindelig personlige mær
kers overgang til faste slægtsvåben og navnlig viser cognatslægternes
optagelse af våbener, dels uforandrede, dels noget modificerede og
dels sammensatte af egne og lånte elementer, forhold, til hvis belys
ning man ellers kun bar såre få hjælpemidler. Det er ligeledes böist
interessant at iagttage, hvorledes mange af de senere velbekjendte
östdanske adelsslægter her allerede vise sig blandt Hvidernes cognater
som f. ex. Gris, Grubbe, Göye, Sparre, Rosensparre, Litle, Bjelke
o. fl. Særlig ny og interessant er oplysningen om Ulfeldvåhenet
(s. 37 i særtrykket), der allerede viser sig brugt af hr. Peder Strange
sen i året 1230, og fra hvem altså den senere Llfeldslægt utvivl
somt agnatisk eller cognatisk nedstammer. Med tilfredsstillelse
finder anmelderen også et våben med en skråbjelke, altså en mulig
Huitfeldt-linie. Hvorvidt man ved våbenerne med de to drikke
horn (s. 29 f.) tör tænke på de senere sjællandske Basser (Litier),
hvis våben jo rigtignok da er to vedderhorn, drister anmelderen
sig ikke til at afgjöre, ligeså lidt som han med hensyn til be
mærkningen om den flakte örn som dansk adelsmærke (s. 41, note
4) tör gjöre mere end pege på familien Arenfeldt, der trods sit
tydsklydende navn (fra reformationstiden) dog vistnok er en godt
infödt dansk adelsslægt. Men en ting tör han trygt påstå, og det
er, at den norske slægt Gris, hvortil envoyeen Nils Gris (f 1746)
hörte, intetsomhelst har at gjöre med den gamle sjællandske adels
slægt, som uddöde på reformationstiden, og hvis to sidste generatio
ner vistnok vare bosatte i Norge, uden at slægten dog derfor kan
betegnes som norsk, en af de mange feil, hvoraf artikelen Griis i
dansk-norsk adelslexicon vrimler. Det er vistnok en meget plausibel
formodning af dr. Petersen, at det såkaldte svinelår i denne slægts
våben i virkeligheden kun er et fortegnet hjortehorn, hvorved altså
våbenet oprindelig skulde være det samme, som förtes af den æt,
som genealogerne benævne Fikkesen efter et i slægten hyppigere
forekommende fornavn. Den omtalte nyere norske slægt er en fuld
stændig borgerlig familie, der i slutningen af det 17:de århundrede,
mere end halvandet hundrede år efter den adelige slægts uddöen,
antog dette familienavn og i det 18:de århundrede fremkom med
sine überettigede påstande om forbindelse med den gamle slægt, sam
tidig med at lignende myther dannedes om familierne Gold, Darre
o. fh, der på grund af en tilfældig navnlighed tilegnede sig de for
århundreder siden uddöde slægter med lignende navne som sine for
fædre, et exempel som endnu senere i stor målestok efterlignedes af
den noksom bekjendte justitsråd C. Hammer på Melbostad, der fik
569
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
