Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN NORDISKE KUNSTUDSTILLING I KØBENHAVN 1883.
Terrænet øst for Charlottenborg brugtes fra slutningen af forrige
århundrede til universitetets botaniske have; men det varede ikke
meget længe, för kunsten tragtede efter at udvide sig over botanikens
enemærker. Da Thorvaldsen fra Italien gæstede sit fædreland i årene
1819—20, overrakte ban i sit eget navn kong Frederik den sjette et
motiveret forslag, som gik ud på, at den botaniske have skulde lægges
andensteds hen, og at man på dens grund nærmest ved Charlottenborg
skulde indrette lokale til den kongelige malerisamling, der dengang
endnu ikke var samlet til et galleri, således at den kunde sættes i
forbindelse med akademiets udstillinger. Der kan ikke være mindste
tvivl om, at dette forslag, der også omfattede planer for det store
kongelige bibliotek, helt og holdent er inspireret Thorvaldsen og ført
i pennen for ham af en eller anden sindrig ven, der mere end han
selv har givet sig af med statsborgerlige anliggender hvem det har
været, tror jeg endnu er uoplyst. Det er et godt exempel på, hvilke
nemme og korte veje man under absolutismen kunde gå med håb om en
hurtig påfølgende afgørelse men unægtelig også uden at give garanti
for en tilstrækkelig alsidig undersøgelse —, når blot en mand, som
regeringen så nødig vilde sige nej til, som til Thorvaldsen, vilde på
tage sig at være bud til majestæten. I virkeligheden handlede hint
forslag om en ikke ringe del af de samme opgaver, som i de senest
forløbne år have været overgivet til behandling af en stor regerings
kommission Krieger, Worsaae, Meldahl og mange flere —, der for
nylig har afgivet sin meget udførlige betænkning. Helt uden virkning
blev det Thorvaldsenske forslag ikke; dog fik det ikke den følge, at
den botaniske have flyttedes. Tanken derom døde dog ikke hen;
men den trådte først i kraft halvhundrede år senere: i begyndelsen af
halvfjerserne indrettedes en ny botanisk have på en del af Københavns
fæstnings-terræn (hvilket sikkert ingen skulde have vovet at foreslå
kong Frederik den sjette). Nu var grunden bag Charlottenborg ledig,
og kultusmiuisteriet var enigt med akademiet om, at den burde be
nyttes til en bygning for kunstneriske formål, især de ovenfor omtalte,
udstillingen og afstøbningssamlingen. Akademiet og udstillings-komi
teen, der i et selvstændigt forhold til akademiet bestyrer den opspa
rede udstillings-indtægt, som under navn af udstillings-fonden udgør
kunstnernes fælles-formue, udarbejdede i fællesskab en plan for den
nye bygning.
579
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
