Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
eller en afspejling af en international enropæisk udstilling. Man kan
vel antage, at når en dansk, en svensk, en norsk og en finsk kunstner
uddanne sig samtidig *i ét og samme atelier, f. ex. hos en anset mester
i Paris, vil forskellen mellem deres nationale herkomst få overmåde
ringe betydning for deres værkers kunstneriske præg: værket vil hverken
blive dansk eller norsk o. s. v., eller overhovedet væsentlig nordisk, men
overvejende fransk. De store legemer udøve deres tiltrækkende og fast
holdende magt over de atomer, som komme indenfor deres råderum;
den enkelte kan ikke tænke på at modstå deres overherredomme. Det
punkt på jordens overflade, hvorfra kunstneren som menneske er gået
ud, og hvortil derfor også hans intensiveste menneskelige erindringer
og dybest liggende følelser ere knyttede, burde visselig ingenlunde
være ligegyldigt for hans kunstneriske virksomhed, og der burde
ingen indre dobbelthed være mellem kunstneren og mennesket. Men
det er alligevel en lov, der bekræfter sig på hundrede måder, at den
skole, det kunstneriske samliv, hvortil han slutter sig, selv om den
ligger nok så langt fra hans menneskelige udgangspunkt og forudsæt
ninger, får overtaget over ham, først i henseende til kunstens form,
dernæst også mer eller mindre over dens indhold. Når man altså
ikke, doktrinært og idealistisk, vil tale om tingene, som de måske
burde være, men holde sig til sandheden, som den er. så må man be
tragte indholdet af de nordiske udstillinger ikke under synspunktet af
dansk, norsk, svensk, finsk kunst, men som parisisk, diisseldorfsk,
mlinchensk, romersk, og i alt fald kun for en del tillige som køben
havnsk, stockholmsk o. s. v.
I følge denne opfattelse af forholdene vil jeg forsøge at give en
skizzeret betragtning af de forskellige punkter, som drage Nordens
kunstnere til sig, hvad enten de ligge indenfor Nordens grænser eller
ej. Jeg vil forsøge at karakterisere deres forskelligartede betydning.
Men jeg beder forud om, at ingen vil vente mere end en skizze med
alle en sådans mangler, og at man heller ikke vil lægge mig til last,
at min opfattelse af forholdene bliver stærkt ‘perspektivisk, at altså
det, som jeg selv har i nærheden i mit eget fædreland og by, og
kender bedst, kommer til at tage meget mere plads op end det, set
fra et norsk eller svensk synspunkt, kunde göre fordring på. Bn
objektiv, geometrisk opmåling af forholdene kan jeg ikke præstere.
København, den folkerigeste af Nordens hovedstæder, ligger langt
nærmere ved de store centrer for Europas kultur end de andre.
582
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
