Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
Idet jeg vender mig til Norges, Sverigs og Finlands hovedbyer, er
det måske ikke overflødigt at minde om mit ovenfor betegnede stand
punkt. Jeg vover ikke at tage de glimrende vidnesbyrd om talent hos
norsk-, svensk-, eller finsk-fødte kunstnere, som udstillingen frembød,
til indtægt for Nordens stæder som kunstcentrer. I denne henseende
har udstillingen i 1883 gjort et lignende indtryk på mig som udstil
lingen i 1872. Dengang tillod jeg mig udførlig og skarpt at fremhæve
den for en udlænding aldeles påfaldende splittelse i den norske afde
ling af udstillingen. Og jeg tilföjede, at »omendskjönt Sverigs hoved
stad tilbyder kunstens udvikling langt flere støttepunkter, end den
foreløbig kan finde i Norge, og omendskjönt Stockholm virkelig i langt
höjere grad end Kristiania kan siges at huse landets egen kunst, mod
tage de svenske kunstnere dog stadig deres væsenligste impulser fra
udlandets kunst: den svenske udstilling frembyder et vidtløftigt prøve
kort af ganske forskellige og hinanden uvedkommende udgangspunkter
og skoler». Hvad der i mellemtiden mellem 1872 og 1883 er foregået
i kunstnerverdenen på de forskellige steder, derom véd naturligvis andre
langt bedre besked end jeg; men synet af udstillingen i sommer, og
hvad jeg ellers har set og erfaret, synes mig endnu at bekræfte de
oven anførte ord.
Vistnok vil denne betragtning fra mange sider i alt fald stiltiende
blive besvaret med en modsat. Det er intet under vil man
tænke —, at tilstanden væsentlig er i 1883 som i 1872, af den gode
grund, at vi overhovedet slet ikke sætte pris på, at der her i Norden
skal være noget selvstændigt centrum for det kunstneriske liv; vi ville
tværtimod leve med det øvrige Europa. Og eders erfaringer i Dan
mark, hvor den egentlig nationale bevægelse jo foreløbig har tabt slaget,
skulde da heller ikke indbyde os til at göre experimentet om igjen
hos os. Dertil ville vi da svare, at det er meget fjærnt fra vor mening,
at en röst hernede fra skulde i mindste mon kunne forandre tilstandene
i Sverig og Norge. Men det er min faste tro og mit håb, at der vil
komme ikke enkelte røster, men en hel slægt, som vil give de nærvæ
rende tilstande uret, eller rettere sagt; opfatte deres ret som en foreløbig
overgangstilstands. Jeg har måske nutiden imod mig; men fremtiden
vil være på samme parti som jeg. Ikke nogen blind optimisme, men
en fornuftig betragtning af historiens hele gang giver håb om, at Nor
den har sin bedste tid i kunstens udvikling tilbage, en tid, da det skal
blive hjem for en skole, og udgangspunkt for et initiativ, og da dets
588
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
