Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN NORDISKE KUNSTUDSTILLING I KOBENHAVN 1 8 83.
De to kunstneriske centralpunkter i Tyskland, som nu har be
tydning for Norden dog, som ovenfor bemærket, ikke for Danmark
er Diisseldorf og Miinchen.
Det var fra begyndelsen af især norske kunstnere, som søgte til
Diisseldorf; og omendskjönt efterhånden et ikke ringe antal af Svenske,,
og deriblandt meget begavede mænd, trådte den samme vej, til dels
endog ligesom de norske tog fast ophold i byen ved Rhinen, var det
dog endnu på udstillingen iår i den norske afdeling, og især blandt
de norske landskabsmalerier at den diisseldorfske skoles præg var frem
herskende. Jeg kan her ikke tilbageholde det indtryk uden at ville
eller turde give det for mere end et indtryk —, at alt, hvad der kom
fra denne kant, efter dets kunstneriske prseg akkurat lige så godt kunde
have været udstillet i 1872, som i 1883 og det uagtet det altsammen
vitterlig var malet efter 1872. Ludvig Munthes aftensol stod lige sådan
over horisonten nu som dengang og sjapsneen på hans landevej be
fandt sig på det samme stade af smæltning; Gudes livlige bølger dan
sede efter den samme smukke melodi, og hojfjældene og sognefjorden
så i Morten Mullers og de andre landskabsmaleres billeder aldeles ud
som for 11 år siden; i Fagerlins, B. E. Nordenbergs og A. Jernbergs
stuer havde vi været før. Så meget des bedre, kunde man sige: det er
jo en förnöjelse at gense Gudes bølger, Munthes aftensol og Fagerlins
fiskerstuer. Yi beklage os heller ikke, vi notere kun, at skolen i
Diisseldorf i længere tid ikke synes at have fået noget synderlig frisk
tilskud fra skandinavisk side det finde vi ingen grund til at beklage.
Denne skole er netop i så höj grad som vor tid overhovedet tillader
det en skole: man mærker dér mere end andre steder til bestemte
nedarvede atelier-traditioner, og der trænges ikke lidt til frisk luft..
Skolens signalement, hvor man så finder dens frembringelser, er en
vis ufriskhed i farven, som er meget vanskelig at blive af med igjen,,
når den engang har sat sig fast. Det ser man især på et så frem
ragende talent som Gude, som nu i en snes år har været bosat andre
steder, men hvis farve endnu ganske bevarer Diisseldorfer-skolens præg.
Som en by, der ligger på den slagne vej til Italien, har Miinchen
langt tidligere end Diisseldorf været gæstet af nordiske kunstnere og
har fastholdt adskillige af dem. Om den end ved århundredets midte
udøvede langt mindre tiltrækningskraft end Diisseldorf, har den til
gengæld i den sidste halve snes år fået meget större betydning, der
dog nu måske atter er på vej til at tabe sig. Fra Miinchen var der
591
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
