Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDRIK NIELSEN.
ning imellem tænken og væren, som den, fra hvilken der måtte gås
ud; men Grundtvig svarede da med lune: »I store filosofer glemme
livet over opførelsen af eders tankebygninger!»
I denne samtale, som førtes for omtrent et halvt hundrede år siden,
udtalte Grundtvig i en kort hovedsum den livsanskuelse, for hvilken
han den gang med mund og pen, i kirken og uden for kirken, i hen
ved en menneskealder havde kæmpet. Hans store modsætning var
livet og døden, således som denne modsætning navnlig træder os i
møde i Johannes-evangeliet, og den nærmere forklaring af hvad Grundt
vig forstod ved livet, vil findes i prologen til dette evangelium. Når
han brugte ordene liv og død, lys og mörke, var det ikke på gnostisk
vis som abstrakte udtryk for kræfter i guddommen eller for etiske
modsætninger i menneskelivet, men som betegnelser for realiteter.
Martensen gör i den oven for berørte sammenhæng opmærksom på, at
hos Grundtvig »trådte salmen i dogmatikens sted», at han »i salmen
fandt og udtrykte troens lærdomme.» Med den begrænsning, som
nødvendig er given dermed, at Grundtvig som præst i et langt liv
også i übunden stil »udtrykte troens lærdomme», har bemærkningen
vist sin sandhed. Grundtvig var så afgjort en digternatur, at hans
inderste oplevelser uvilkårlig formede sig til digtning, om end på en
anden måde, end tilfældet var f. e. med Goethe, der jo efter sin moders
sigende også havde for skik at skrive »ein Lied», hver gang han havde
haft »ein Leid». Derfor vil Grundtvigs poesi, både den kirkelige og
den verdslige, kunne give et betydeligt bidrag til belysning af hans
oplevelser og af den udvikling, han har gennemgået. 1 Når man så
ledes vil søge svar på det spørgsmål, hvad Grundtvig mente med den
oven for antydede »hovedmodsætning», behøver man ikke at lede længe
i hans religiøse digtning. Den toner os alle vegne i møde i hans
salmer. I en af dem hedder det således:
»Hver en söndag døden gyser,
mörket skælver under jord,
li med glans da Kristus lyser,
kæmpe-rost har livets ord;
sejrssalig de bekrige
dødens drot og mörkets rige.»
I en anden synger han:
»Liv og død er arvefjender,
bo de end hinanden nær,
1 I Nordens Mxythologi siger han selv, at hans bane »kun alt for öiensynlig
har afpræget sig» i hans skrifter.
598
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
