Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDRIK NIELSEN,
til, ved private bestræbelser, at nå det mål, der skulde være nåt ved
kongebrevet af 1847.
Men selv om det skulde lykkes ad åre, under heldigere politiske
forhold end de nuværende, at få åbnet en stor höiskole i Sorö, der
kunde samle nationens fremmeligere ungdom til at modtage fælles
oplysning og til fælles åndeligt arbeide, er Grundtvigs skoletanker dog
ikke dermed helt førte ud i virkeligheden. Han har endnu et forslag,
der måske for mange synes endnu mere fantastisk, men som dog
umulig kan forbigås i et tidsskrift, der virker for at fremme åndeligt
sammenarbeide mellem Nordens folk. Det er hans forslag om den
fælles nordiske höiskole i Göteborg, der skulde afløse Nordens fire
»latinske» universiteter. Forudsætningen for denne radikale plans
gjennemförelse er, at hvert af de tre lande havde höiskoler som den
tænkte i Sorö, og at regjeringerne selv »fandt universitets-dannelsen
dels upassende, dels utilstrækkelig for deres politiske embedsmænd, så
de dertil foretrak egne plautesteder (seminarier) og den folkelige höi
skole.» Herved kunde universiteterne synes at blive overflødige; men
Grundtvig hævder bestemt, at et samfund er dybt interesseret i, at
enkelte, som dertil have lyst og anlæg, kunne erhverve sig grundige
kundskaber, og lige så bestemt, at Norden skal kunne give sit bidrag
til fælles-litteraturen og til åndslivet. Derfor ser han ud imod et nor
disk universitet, »der ikke blot fordunkler dem i Berlin, Göttingen og
Wittenberg, men selv kolosserne i Paris, Oxford og Cambridge.»
»Glimt» af det, der skulde komme, så han, »da Henrik Steffens slog
ned iblandt os som et lyn», og da han, i 1808—10, »lå på Valkendorfs
kollegium med folk som Sibbern og Hersleb og med adgang til sel
skaber, som de faldt i Örstedernes, i gamle Treschows og Sverdrups
kredse.» Senere havde han, under sit ophold i England, som gæst i
Trinity-College »set, hvad sådant kammeratskab (fellowship) kunde og
vilde være, når det besjæledes af en ægte videnskabelig ånd.» Derfor
råder han Nordens folk til i forening at danne et stort nordisk univer
sitet, »hvor i det mindste 300 mænd kan leve for videnskaben og ved
levende vekselvirkning endnu langt mere end ved bogskrivning ud
dyrke sig til ære, gavn og glæde for hele menneskeslægten.» Han
tænker sig, at et sådant videnskabernes akademi vil drage opvakte og
videlystne ungersvende til sig, og navnlig vilde det stå i levende
vekselforhold til præsteskabet. »Snart vilde en halvgammel boglærd
finde trang til præstens mere levende og gjennemgribende virksomhed,
608
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
