Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
HOLM, OM KONGEMAGT, FOLK OG BORGERLIG FRTIIED.
lande f. ex. England. Man anså da heller ikke enevældet som den eneste
filosofisk forsvarlige forfatning, men vel som den übetinget bedste.
Herom var der sågodtsom enstemmighed. Det enevældige kongedomme,
der i Danmark og Norge de jure var stærkere end i næsten noget andet
land, var virkelig populært. Man havde ikke glemt, at det havde af
skaffet et forhadt adelsvælde, at det var blevet indfort ved Stændernes
overdragelse og at det havde fremmet lighed for loven; særlig Nord
mændene var tilfreds med enevældet, fordi det havde gjort Norge mere
ligestillet med Danmark. De samtidige erfaringer fra nabolandet
Sverige var da heller ikke skikkede til at fremkalde önsker om en
fri forfatning.
Kegjeringen var selv ikke fremmed for denne nyere opfattelse af
kongemagten. Eigtignok blev suverænitetens bevarelse stadig frem
holdt som fyrstens förste pligt; men allerede Christian VI havde som
valgsprog deo et populo, og kongerne holdt af at minde om, at folket
frivillig havde overdraget dem enevoldsmagten. Fredrik V:s regje
ring, som der her nærmest er tale om, var nu særlig mildt og reforma
torisk stemt under indflydelse af mænd som den ældre Bernstorff og
Stampe. Allerede under 18 september 1747 l lod man således udgået
reskript til amtmændene om inden årets udgang at indsende betænk
ning og forslag til rentekammeret, over hvad de, »efter foregående fra
liver stads magistrat indhentet oplysning, samt efter overveielse med
tvende af dem selv udmeldte forstandige landmænd for ethvert amt,
måtte agte tjenligt og fornödent til det almindelige bedste og indbyg
gernes velfærds befordring». Rigtignok var det först en del år senere,
der blev gået alvorligere i vei med reformer. Men vi ser heraf, livar
en o
ledes »det almindelige bedste» allerede fra begyndelsen af Fredrik V:s
regjering var blevet tidens lösen. Hos den mest oplyste del af folket
var nu vakt en levende fædrélandskjærlighed og en ædel iver efter at
fremme forbedringer; man overlod ikke længere omsorgen herfor alene
til regjeringen.
Det er da i literaturen, man især må vente at finde udtryk for
dette tænkesæt. Det var også begunstiget af regjeringen; censuren
var således i det hele meget mild i Fredrik V:s tid. Men dette havde
den også let for at være, da tidens reformiver ikke gik vidt; man
A’iste ligesålidt lyst til at angribe den herskende religion som stats
forfatningen. Den diskussion, som fandt sted angående offentlige
anliggender og som til sine tider var ganske livlig, havde alligevel
sin betydning som forberedelse for fremtiden; den vænnede til en
kritik ligeoverfor offentlige forholde, der forelöbig holdt sig inden
forvaltningens område, men ved given leilighed kunde vende sig mod
forfatningen selv.
1 Wessel-Bergs norske reskriptsamling.
Nordisk tidskrift. 1884.
65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
