Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ITALIENS FORHISTORISKE ARKÆOLOGI.
undersögelse ud på at bestemme de forskellige formers tid; det er
altså med hensyn til alle arkæologiske studiers mål, kundskab om
oldtidens historie, et forberedende arbejde, som tilsigter tilvejebrin
gelsen af midler, hvormed der kan arbejdes videre. Giver nu dr.
Montelius’s undersögelser arkæologien ny og bedre midler i hænde
med hensyn til tidsbestemmelser? Sikkert nok for den ældste gruppes
vedkommende, og, efter forf:s anskuelse, også for alle de andre rækker,
i det der her skal være tilvejebragt en ordning af alle typer og stykker,
indtil de fineste variationer, således som de have udviklet sig og ere
fulgte efter hinanden i tid.
Dette virkelig mærkelige resultat, at man, trods alt, hvad der har
været til i oldtiden, men ikke er bleven nedlagt i jorden, trods alt,
hvad der er gået tabt i tidernes löb, trods alt, hvad der endnu ikke
er fundet, nu i vor tid skulde være i stand til at ordne de forelig
gende fibulaer i fortlöbende og parallele udviklingsrækker, påvise for
greninger, sammenvoksninger og krydsninger og det ikke blot for
at danne en ordning, der har betydning for systemet, hvori nu en
gang alt skal have sin plads, men for således at tilvejebringe tidsbe
stemmelser, hvorfra der kan deduceres dette, som det synes, over
raskende resultat hænger sammen med den hele undersögelsesmåde.
Den er af svensk oprindelse og kaldes arkæologisk > typologi». Om
den store betydning, man tillægger den, vidne udtalelser som f. eks.:
»Först när man börjat studera typerna i deras charakter och deras ut
veckling har studiet af den materiela kulturen blifvit en vetenskap;
det är derpå samtiden har att arbeta, att detta studium må i alt ful
lare mått inträda i det typologiska stadiet» (Hans Hildebrand) og
også det foreliggende arbejde er både i titel og tekst udtrykkelig be
tegnet som »typologisk». Så stor en opfordring, der nu end kunde
være til en gang at undersöge, hvad der egentlig betegnes med dette
udtryk typologi, og hvad værd denne metode» har, tör vi på dette
sted kun göre rede for, hvorledes den er anvendt i det foreliggende
arbejde.
Når det cv opgaven, som i det her omhandlede tilfælde, at be
stemme tiden for en stor mængde stykker og former af en vis art,
skulde det synes at være det ene rette först at iagttage, med hvilke
andre former og stykker, under hvilke fundforhold, på hvilke steder
de forskellige former forekomme, idet der herved kan vindes en
række sikre tidsbestemmelser. Man bygger her på iagttagelse, som
alene giver fuld sikkerhed. Hvad der ikke kan bestemmes på denne
måde, må behandles ved slutninger og hypoteser. Dr. Montelius går
imidlertid den stik modsatte, så kaldte typologiske vej ; han begynder
med en stor hypotese-opstilling og söger bag efter en bekræftelse på
dennes rigtighed i de forhåndenværende iagttagelser. Dette göres
med fuld klarhed og konsekvens. I afhandlingens förste afsnit (s.
129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
