Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS KIRKEBYGNINGER.
af sachsiske og rhinske kirkebygninger, som han leverer i indlednin
gen (s. 11), og hvoraf meget slet ikke vedkommer Danmarks arki
tektur? Adskilligt af det, som står i indledningen, synes os også at
have en miturligerc plads i den historiske fremstilling. Heller ikke
giver bogen os noget nyt i henseende til den komparative historiske
betragtning af forholdet mellem den danske bygningskunst og ud
landets. Forfatteren er i slige ting yderst tilbageholden. Han iagtta
ger f. ex. træffende om S. Laurentius i Lund, at der i dens plastiske
udsmykning findes flere og bedre forståede og udförte antike motiver
end i noget andet gammeldansk monument; men den höjst interes
sante opgave for komparativ forskning, som herved er angivet, ind
lader han sig slet ikke på at löse. Et andet sted (s. 98) alieder han,
i overensstemmelse med prof. H. Holm, en yderst sjældent forekom
mende trapezformet tilskæring af dörlysningen fra antik indflydelse,
hvilket vi sandt at sige finde höjst usandsynligt. Hvor forfatteren en
enkelt gang kaster blikket ud over bogens egentlige æmne, er hans
blik noget usikkert. En enkelt svagt tilspidset arkade i Ringsted kirke
mellem lutter rundbuede frembyder for ham »en ganske særegen in
teresse som det ældste exempel, vi have på forekomsten af et gotisk
element i vor romanske bygningskunst» som om alle spidsbuer
vare gotisk! Den gotiske stil er jo, rigtig historisk opfattet, et i
begyndelsen ganske specielt fænomen, der fra sit rent lokale udgangs
punkt (det nordöstlige Frankrig) efterhånden erobrer det övrige
Europa, hvor spidsbuen allerede var meget almindelig. Derfor er for
fatterens historiske opfattelse, eller i alt fald hans terminologi, heller
ikke i overensstemmelse med videnskabens almindelige, når han hen
förer Roskilde domkirke til »den stilretning, som i kunsthistorien er
blevet betegnet som overgangsstih ; thi dette udtryk har nu engang
(skjönt mindre heldig) fået hævd som betegnelse for den senere,
rigere, for en stor del spidsbuede, romanske stil, der findes mange
steder, men ovcrflöjes og fortrænges af den fra Frankrig frembrydende
gotik. Og det ejendommelige ved Roskilde domkirke er jo netop,
at den hörer til den (franske) familie af monumenter, i hvilke gotiken
bryder sig frem.
Men ethvert arbejde har sin begrændsning, og man må tage det
som det, det er og vil være. Löffler hörer som forsker til de nær
synede, hans styrke består i skarpt og nöjagtig at iagttage og sikkert
at konstatere. Han har, som man ser af fortalen, selv hävt en fölelse
af, at han i så höj grad har dvælet ved det enkelte monument og
dets bygningshistorie, at hans arbejde derved til dels er blevet en
samling af monografier; og han finder med rette, at det derved er
blevet så meget brugbarere som håndbog. Han træder hen til monu
menterne, et for et, betragter dem som solide kendsgerninger mere
end som led i en sammenhængende kunsthistorisk strömning, rekon-
321
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
