Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANDREAS AUBERT.
ligste udfald. \i har i en ikke meget fjern fortid de meste afgjörende
exempler».
Dog regjeringen havde ikke opgivet sin idé. Og med dens virke
liggjoreise vaktes i vide kredse en mistillid og uvilje, der har vist sig
som en af de væsentligste hindringer for et fuldt vellykket resultat.
Da nemlig regjeringen sommeren 1882 fastsatte tiden for sin förste
»nationaludstilling» og offentliggjorde dens reglement, tyded ikke princi
perne i dette på, at dens tidligere forsikringer var at opfatte i den bog
staveligste forstand. Dens abdikation syntes ikke længer så absolut; dens
lyst til at lede ikke så fuldkommen opgivet.
Det er selvfølgelig paragrafen om juryen, der -her væsentlig kommer
i betragtning. Medens valget af denne for den årlige salons vedkom
mende nu altså er lagt i de franske kunstneres egne hænder (idet alle,
der en gang har fåt et arbeide optaget på salonen, derved har erhvervet
ret til at deltage i valget), har reglementet for »nationaludstillingen» fast
sat juryen således: halvdelen medlemmer af akademiet, den anden halv
del udnævnt af regjeringen selv. Ferry har heri troet at realisere idealet
for et bedömmelses-udvalg, »at skabe en jury talrig nok til at udelukke
ethvert skin af koteri og med tilstrækkelig autoritet for att gjöre sine
domme bindende !» Det er hans udtryk.
Uagtet der vistnok inden den således dannede jury findes mange af
Frankriges mest fremragende, af dets mest livsfriske og uhildede kunst
nere, uagtet selve akademiet tæller mænd, der endog skal have prote
steret mod denne officielle salon, er det dog det akademisk-traditionelle
moment, der er det dominerende. For at overtyde sig herom behöver
man kun at kaste et flygtigt öie over jurylisten.
Således forstår vi altså, hvorledes en så stærk uvilje og mistillid har
kunnet vækkes. Man har, med eller uden grund, troet at finde en til
bagevenden, fra statens side, til de nylig forladte principer. Man har i
»nationaludstillingen» villet se en direkte eller indirekte konkurrance for
den årlige salon, medens denne netop er ifærd med at grundfæste sig i
de nye former.
Ferry har vistnok i sin tale ifjor, ved salonens afslutning, på det kraf
tigste villet afvise denne tanke, og disse hans forsikringer har selvfølgelig
sit personlige værd.
Dog bag den enkelte står her principer i altid levende strid; det er
den gamle kamp mellem det, som kommer, och det, som går, mellem tra-
366
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
