Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANDREAS AUBERT.
met, Lapostolet, Lalanne; Quost, Vollon; Dalou, Aubé, Suchetet o. s. v.,
o. s. v., eller hvor kunstnere, som Duez, Cormon, Gervex, Renouf f. ex.
kun er repræsenteret ved et enkelt billede, i Paris’s eller statens
eie. At de dristigere retninger som »impressionisterne» slet ikke
findes, det falder af sig selv. De sees i regelen ikke engang på
salonen.
Tillige har overmåde få fremmede kunstnere fulgt indbydelsen,
selv ikke så fuldt parisiske malere som f. ex. Stevens, Madrazo, Sar
gent. Kun de Nittis har sendt 4 billeder, dog allesammen nylig ud
stillet i Rue de Séze. Blandt mere fjernt stående fremmede er det
navnlig kun Wauters og Josef Israels, der har sendt nye og værdi
fulde bidrag. Også Brozik bör nævnes.
De mange savn kan ikke opveies ved det sjeldnere og det rigere
bidrag fra en og anden kunstnerisk störrelse, der, som Meissonier, for
længst har trukket sig tilbage fra de årlige udstillingers generende
naboskab og brogede mængde, og som her finder den stilhed og det
selskab, de önsker.
Hvad der tillige stærkt formindsker udstillingens interesse, det er
det uforholdsmæssig store antal arbeider, man moder fra samme års
salon, selv juryens medlem Paul Mantz har beklaget dette.
Dog én ting burde vi ikke savne fra denne æresmedaljen, Dalous
to reliefer, der horer til det betydeligste, den franske kunst har frem
bragt: hans hymne til republiken og verdensfreden, denne åndfulde
oversættelse til plastik af Rubens’s decorative pragt; hans Mirabeau
foran markis’en af Dreux-Brézé, hvor hans senespændte energi, i fri
hed, i stil, har tvunget et malerisk motiv ind under reliefets love, og
hvor hans skildring har en Houdons liv og gjennemtrængende ka
rakter. En fransk »nationaludstilling» vilde hædres, dens værd öges
ved verker som disse.
Det eiendornmeligste træk i denne udstillings kunstneriske fysiog
nomi er den stærkere vegt, hvormed her den såkaldte »grand-art» og
de mer akademisk-klassiske retninger er betonet. Dette er en selv
forståelig fölge af det princip, hvorefter vi så juryen sammensat. Ikke
i strengere forstand exclusivt, idet meget forskjellige retninger er
repræsenteret; men dog exclusivt nok til ikke at kunne indromme
plads for en kunst som Manets, i hvis interessante stræben impressio
nismen ser sit væsentlige udgangspunkt. Der fortælles nemlig uimod
sagt og fra flere hold, at et tilbud fra Antonin Proust om et udvalg
368
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
