Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERA DET FRANSKE NUTIDBMALEEJ.
mörke farver, i regelen med den dybeste skygge samlet omkring ho
det for at öge lyskraften. Ved en byste som f. ex. Gigoux’s er dette
uvæsentligt; derimod ikke ved en hel figur, allermindst, hvor en stol
eller et bord, i stærk illusion, er stillet ved siden. I dette tilfælde
forstyrres den maleriske totalvirkning; vi får et indtryk som af et
udklip, og figurerne står ikke frit, omgivet af luft.
Det er kanske således bekvemmest. Bonnat er, som man kan
forstå, overhængt af bestillinger.
I Georges Beckebs »le general, marquis de Gallifet» har udstillin
gen et portræt, der fuldt ud kan måle sig med Bonnats; det var et
af de merkeligste blandt »les portratts du siede». Det har en energi,
der söger sin lige. I sine kraftigste år; veirbidt, bronceröd, grå
sprengt, men med sorte bryn og sort moustache, står han der, aristo
kraten med det klingende navn, overgeneralen over det franske ka
valleri, med vilje og muskler som af stål så enkel malerisk i sin
uniform af sort, rödt og guld.
Det store stykke af samme kunstner »en kristen martyrinde», har
med sin dygtighed et temmelig akademisk præg og derfor liden
interesse..
Det er som portrætist, at Jules Breton denne gang er rigest
repræsenteret; ikke ved mindre end 5 mimere, ingen af dem udstillet
på nogen tidligere salon.
Disse er en af maleriafdelingens störste tiltrækninger. Der er
i disse den samme elskværdighed som i hans övrige kunst. Alle er
de frit og let behandlet; undertiden, som i et lidet dameportræt, med
en elegance, der kan kappes selv med en kunstner som Stevens’s.
Han vil i sin kolorit kraft og klarhed, men tillige de fint dæmpede,
sikkert afveiede harmonier. F. ex. dennegang i hans »grnbearbeiderens
datter» med den brune kufte mod det matgrönne lövverk.
Dog det mest tiltrækkende ved dem er deres inderlighed. Bon
nats portræter f. ex. er, de fleste i det mindste, trods sin ligefremhed
og naturlighed dog mere taget fra den side, hvori man repræsenterer;
det er jo også nærmest den oficielle verden, der i ham har fundet sin
inaler. Ved Jules Breton’s derimod foler vi bag alle et hjem. Det
er, som om de hörte til hans egen omgangskreds, der må være en af
de ædleste og elskværdigste. En af dem, en ung pige på en 12, 14
år er hans niece; kjækt bygget, klar og lys. Hun sidder på en stol
i haven i en lys kjole med en röd slöifc i brystet, så naturlig alt,
Nordish tidskrift. 1884. 26
377
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
