Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA DET FRANSKE NUTIDSMALERI.
lys- eller solvirkning. Ifald også de fremmede skulde tages med, da
först og fremst De Nittis, hvis kunst tillige har modtaget betydelige
impulser fra impressionisterne som Monet, Sisley, Renoir, o. s. v.
Fremdeles, blandt franske, Montenard med sit hvide, vældige orlogs
skib i strålende middelhavssol, eller med kirkegården ved havbredden,
og med Toulons havn. Endvidere tildels Dagnan-Bouveret med sin
noget forfinede »vaccination» i en lys bondestue. Eller Maignan, hvis
»Dante og Matilda» fra Luxembourggaleriet har sit störste værd i sin
lyse farvevirkning af hvide flor og blomstrende mandelbuske, medens
derimod dets poesi er lidet stilfuld og igrunden affekteret. Også en
blomstermaler må her tages med, Jeannin, der i sit billede fra sidste
salon med stort held har ladt plein airen trænge ind også i sit eget
genre, idet han har fremstillet en hel del blomster og bladplanter ude
på en balkon i regnveir. Ved siden af dette har hans to övrige billeder
en tung atelierluft.
Vi har altså nu fulgt en række malere, hvis kunst for manges ved
kommende har været rig på stemning og poesi, men hvis stil dog nær
mest har været prosaen, idet de har sögt den mest ligefremme form,
det mest umiddelbare forhold til naturen.
Men vor tid skaber også digtere, om også sjeldnere dobbelt
interessante, når de netop fuldt tilhorer vor tid og linder nutidsudtryk
for sine tanker.
En sådan kunstner er Cazin, så personlig, uden lån. Det er det
moderne valörmaleri, der er hans udgangspunkt; allerede hans små og
enkle landskaber viser det tendreste öie for lysværdiernes fineste over
gange. Men drömmende som han er, låner han dem »tone» af sit eget
temperament; han harmoniserer.
Ser man på en gang en större række af dem som vi havde an
ledning til vinteren 1883 hos Georges Petit virker denne harmonise
ring forstyrrende, ialfald for den uvante. Den kan blive så stærk, som
man så billeder under svagt farvede glas.
Men hvad et sådant landskab af ham i sin naive enkelhed kan eie
for en dybde af poesi. x Han har f. ex. denne gang et »i vox og
1 Man fortæller at han ikke tager studier, men maler efter erindringen.
449
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
