Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANDKEAS AUBERT.
Det kan ikke være tale om for en fjern læsekreds at ville udtomme
det rige stof, der foreligger ved en udstilling som denne. Havde dens
karakter været fuldstændigere, så den havde været et mere omfattende
udtryk for den nyeste franske kunst i dens helhed, kunde opgaven være
grebet mere generelt, tillige derigjennem mere koncentreret. Med dens
nuværende karakter har det stillet sig naturligere at dvæle ved de mest
fremtrædende kunstnere i forholdsvis noget udförligere karakteristik og
skildring. Det er imidlertid ad denne vei, uden medfölgende illustration,
vanskeligt at holde interessen vedlige, og der har sandsynligvis allerede
været stillet den for store fordringer.
Og dog vilde der endnu være så meget at karakterisere. Kunstnere
f. ex. som Henry Levy, med sit store nye arbeide for Pantheon, Jean Paul
Laurens, Duez, Tissot o. s. v. er ikke omtalt. Heller ikke hvad billed
huggerne Dubois og Falguiéres som malere har udstillet. I alle genre,
navnlig inden portrætet, i landskabet og blandt dyremalerne vilde der
være mange tildels betydelige kunstnere at na^vne.
Således f. ex. Jules DuprÉ, veteranen, med en kunstnervirksomhed
af mer end 65 år! Théodore Rousseaus tro kampfelle fra trediveåreue.
Efter en lang tids fravær har han nu atter vist sig ved denne udstilling,
hvor han har mödt en modtagelse, fuld af ærefrygt og pietet, der boier
af og tier, hvor sandheden vilde være hård. Men også dette interessante
stof er det nu nödvendigt at lade ligge, trods det bidrag, det indeholder
for forståelsen af det moderne landskabs historie, hvis romantiske udgangs
punkt af Dupré her fuldstændig er fastholdt.
Et ligeså interessant stof vilde fremstille sig gjennera Emile Lévy’s
pasteller, ved den vægt denne »oldemodrenes» kunst atter har vundet i
vor koloristiske tid. Hans lange række af ikke mindre end 14 portræter
har vakt en betydelig opsigt. Det er en distingueret kunst; hvor han
er mest vellykket, endog udsögt fin. Den blir dog vistnok oftere over
vurderet. Med dens rene stiliserede tegning, der let vil give hans per
soner et stivt, kjedeligt præg, og med de store ensfarvige flader gjör de
et lignende roligt indtryk, som en pragtfuld florentinsk mosaik. Deres
teknik er væsentlig den samme som Latours, forrige århundredes berömte
pastellist: alle farveblyanternes træk udjevnet, ikke bevaret i deres friske
umiddelbare sats som f. ex. hos Chardin, eller i vor tid hos De Nittis,
Degas og de dekomponerende impressionister, hvorved der ofte opnåes
så eiendommelig fine farvevirkninger. Ganske anderledes åndfuld end
460
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
