Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDVARD HOLM.
har kun sigtet til at erstatte en mangel, som os af fremmede haver været
forekastet». Man mærker derfor en glæde hos ham som forfatter til
Peder Pars over deri at have skabt »et dansk poema, som vi uden
skamme kan vise både for franske og engelske», og man kan se, han
holder det for en »honneur for det danske navn», at der efter hans
forskjellige skrifter ikke længere trænges til fremmede skrifter »om
dyders og sæders lærdom». Og når han stillede det som sin opgave
at moralisere, så var det netop sine landsmend, han derved vilde före
frem. Det går igjennem hans hele forfattervirksomhed, fra hans förste
skrift til hans sidste, at den skulde være til gavn for fædrelandet.
Han har en gang i slutningen af sit liv udtalt, at det var ham umu
ligt at skille sig ved patriotisk nidkjærhed, og det har han kunnet
sige med sandhed. Som han derfor også i næsten alle sine skrifter
har brugt det danske sprog, således har han opfattet det som et af
formålene for sin virksomhed som forfatter, at »polere det danske sprog»,
og han havde en tidlang påtænkt at benytte sin formue til at danne
et selskab for dets udvikling. Han opgav det kun, fordi han mente
at se andre nyoprettede selskaber virke i den retning. Selve sprogets
blöde klang, dets simpelhed og jevnhed faldt i hans smag, og til
trods for de mange franske ord, han brugte, og uagtet hans sætnings
bygning under tiden kan være hård, have få hävt ett sådant öre for
dets ejendommelighed, som han. Derfor voldte den tilsidesættelse, det
var gjenstand for, ham bitter smærte; han harmedes over, at det ikke
blev læst i skolerne, og det var ham en tort at se det som hofsprog
tilsidesat for tysk og fransk.
Det som Holberg viede sine kræfter til, var Danmark
og Norge i forening; og lian så landsmænd både i Norinænd og Danske.
På det tidspunkt, da han skrev, havde Kristian d. 4’s og cnevoldskon
gernes stræben efter at knytte Danmark og Norge sammen fuldstændig
sejret: de to nationer vare, for at bruge Holbergs eget udtryk, at anse
som ét folk. Det er vanskeligt nu at sætte sig ind i de nationale
stemninger hos datidens Normænd: man har ondt ved at forstå, at de,
på samme tid som de i en vis henseende havde en stærk fölelsc af at være
en egen. nation, dog tillige talte om sig selv som danske. Selv en så
udpræget norsk digter som Peder Dass, der boede og virkede udeluk
kende blandt nordlandske bönder, kan bruge det udtryk, at Kjolen
danner grænsen imellem svenske og danske. Ganske vist have også
Holstenere i sin tid talt om sig selv som danske og med iver holdt
624
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
