Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. J. MEIER.
videiser. Men overvættes hurtig gik det ikke med disse, og overvættes
omfattende kunne de i den förste tid ikke have været, thi endnu over et
år efter den nævnte brand boede de kongelige på slottet, og dronning
Lovise afgik .der ved döden den 15 marts 1721, ligesom hendes kronede
efterfölgerske, dronning Anna Sofie Reventlau, holdt sit festlige indtog
der den 16. juli s. å. Adskilligt var dog allerede den gang gjort; men
det fandtes snart fornödent at gjöre endnu langt mere, at ombygge så
godt som hele slottet, da dette viste sig at være gjennemgående meget
brostfældigt. Kongen befalede at sætte yderste kraft på arbejdet, som
lededes af nysnaivnte generalbygmester og justitsråd Johan Konrad Ernst
som överste arkitekt.
Midt i november var flöjen med de kongelige værelser færdig, og
det næste forår blev der bygget en hvælvet port gjennem det store tårn
og lagt en ny bro over kanalen, ad hvilken de kongelige den 30. okto
ber (1722) holdt deres indtog i slottet. Men dette var endnu kun halvt
færdigt, idet de fire andre flöje endnu skulde ombygges, og nær
havde man kunnet komme til at begynde helt forfra igjen, da den nys
opförte residensflöj natten mellem den 17. og 18. december 1723,
netop et år efter at den unge kronprinsesse Sofie Magdalene havde holdt
sit höj tidelige indtog der, på et hængende hår nær var gået op i luer.
De fire andre flöje kirkeflöjen, drabantflöjen, kjökkenflöjen og
bygningen ved den gamle port, opförtes i 1724 og fölgende år af den
italienske bygmester Marcantonio Pelli. Slottets store marmorhovcdpor
tal, -kirkeportalen, alteret til den nyopförte slotskirke (nu i Helliggeistes
kirke) og derhos endnu alt stenhuggeriarbejdet til nybygningerne på slot
tet udförtes af Diderik Gereken, der regnedes blandt den tids bedste
billedhuggere her hjemme 1 og ikke var uden fortjeneste. Han har så
ledes gjort Frederik 4:s, dronning Anna Sofies og to kongelige börns
marmorsarkofager i Roskilde domkirke. Hinrich Krocks »dommedag»,
som mesteren efter kongens befaling måtte »verlängern und grösser
machen», fik plads i den nye slotskirke, og i höjesteretssalen et andet
plafondmaleri af samme mester, forestillende »ein scharff-sehendes grosscs
Auge, welches sein Gesicht nach allen 4 Ecken des Saals hinwirft» (Pont.
mem. hafn.). Riddersalen forsynedes med et övre og et nedre galeri,
bårne af 100 fristående runde piller eller söjler. Der blev også ved slot
tet indrettet et theater, hvortil Pelli gjorde fundamentet. Staldmester-
1 Om Diderik Gerckens liv og virken se F. J. Meier i »Brem. Jahrb.» 1883.
636
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
