Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. J. MEIER.
römmes, at slottets virregularitéi» for at tale med den tids mennesker
og den omstændighed, at den upiloterede, eller i al fald utilstrækkelig
piloterede, grund sagdes ikke at kunne bære den derpå hvilende masse,
kan have været medbestemmende motiver for kongen og dronningen.
Netop et år efter Frederik 4:s död, i oktober 1731, begyndte man
på at nedbryde det af ham opförte slot. Og da det nye, som skulde
aflöse det gamle, ikke kunde nöjes med det gamles emplacement, men
fordrede mindst dobbelt så stor plads, nedbröd man ikke alene slottet,
men staldbygningerne, ridehuset, boldhuset og de övrige »dépendances»,
som man den gang sagde, hvorhos man afkjöbte vedkommende ejere de nys
nævnte på Slotsholmen nord og vest for slottet ned mod kanalen liggende
privathuse, lod dem nedbryde og slog deres grund sammen med det vor
dende slots.
. Den dirigerende arkitekt var generalbygmester og brigader Elias
David Hausser, der allerede under Ernst havde været virksom ved op
foreisen af Frederik 4:s slot. Under ham stode som tilsynshavende
oberstlöjtnant Lavrids Thura og kaptajn Nikolaj Eigtved, der begge si
den opnåede et anset kunstnernavn, og af hvilke den sidste blev det
danske kunstakademis förste egentlige organisator og direktör. Hofmur
mester Zumpe og hoftömrermester Boye Junge havde henholdsvis mure
og tömrearbejdet i entreprise. Stenhuggerarbeidet udförtes af den gamle
Gercken med 53 polerere og svende og efter hans fratræden af hofsten
hugger Fortling, der siden blev den navnkundige Harsdorffs svigerfader;
billedhuggerarbejdet af hofbilledhugger le Clerc, en af det ældste kunst
akademis styrere, af hofbilledhugger Petzoldt o. a. ; stukkaturarbejdet,
som i rokokotiden spillede en langt större rolle end nu, af Brenno,
Gujone og Fossati, indvandrede italienere. De til slotsbygningen nöd
vendige mursten kom for en stor del fra Sönderborg, således i 1737 alene
henved halvottende hundrede tusind stykker, resten fra Flensborg.
Til pilotage af grunden anvendtes fra den 1. oktober 1732 til den
17 oktober 1733, da den sidste pæl nedsloges, 9,225 bogepæle, hentede
fra det vordingborgske rytterdistrikts skove, af fra 5 til 48 fods længde,
alt efter grundens beskaffenhed. Allerede för piloteringen var endt, var
dog murearbejdet begyndt, og den 21. april 1733 havde kong Kristian
6. egenhændig nedlagt grundstenen på den plads, hvor slottets sydligste
hjörne skulde stå, ligesom kronprins Frederik den 9. juli s. å. under
kongens fraværelse i Norge nedlagde grundstenen under slotstårnet. Der
sattes så stor kraft på arbejdet, at man allerede den 18. juni 1738 kunde
638
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
