Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Udskrift. 1884. 43
Rkistiansborg.
været ventede her, og de dem tiltænkte værelser på Kristiansborg vare
forlængst i orden. De bleve med stor hjertelighed og glæde modtagne
på slottet af Kristian 7., dronning Karoline Mathilde, enkedronning Ju
liane Marie, arveprins Frederik og prinsesse Charlotte, og nu aflöste fe
ster af alle slags hverandre i det uendelige: fransk komedie på hoftheat
ret og danske skuespil på den af Holberg skabte scene, prægtige bunte
rads-taffeler og baller og maskerader i riddersalen for hoffet og de store,
dog også »bal masqué paré en domino», for alle ni rangklasser. De sven
ske prinser lode sig hele Kristiansborg forevise af hofmarechal Moltke,
de beså de kongelige stalde og bleve förte om i det kongelige billed
galeri af kammerherre Enevold Brandt, Struenses ulykkelige ven. De
skjönne kunster og deres udövere viste de i det hele stor interesse.
Det muntre og letsindige liv, der trods kongens tiltagende åndelige
svaghed förtes på Kristiansborg, som på Hörsholm og Fredensborg, er
bekjendt nok. Hofmaskeraden natten mellem den 1(5. og 17. januar
1772 var den sidste af disse muntre og livsglade, men letsindige og fri
vole rokokofester, som Kristiansborg slot i Frederik s:s og Kristian 7:s
förste år havde set så mange af, Guldberg og enkedronning Juliane Marie
grebe staténs ror, og dermed indtrådte der en ganske anden ånd og tone,
en hel anden være- og styremåde, kold, påholdende, prosaisk, snusforstan
dig, reaktionær, men udmærket ved omsorg for fædrelandets sprog, viden
skabelighed og nationalitet. J/oven om indfødsretten, hvorved dören luk
kedes for fremmede ’ snyltere, og landets bröd tilsikredes danske og nor
ske mænd, udgik fra Kristiansborgs slot den 15. januar 1776.
Den lille hvidhårede kronprins, som skulde blive bondestandens be
frier og velgjörer, styrtede Guldberg og trådte med A. P. Bernstorff i
spidsen for staten. Fra 1784 af udgik der fra Kristiansborg slot en hel
række landbolove, hvorved den undertrykte bonde befriedes for det uret
færdige og tyranniske åg, der i århundreder havde hvilet på hans skuldre,
og den 20. juni 1788 underskrev kongen på Kristiansborg slot loven om
stavnsbåndets losning, som gjengav bonden hans personlige frihed og
satte ham lige med andre statsborgere. Få år senere, i 1792, den 16.
marts, udgik fra samme slot en lignende velgjörende og menneskckjærlig
lov, påbudet om negerhandelens afskaffelse.
Aret för stavnsbandet blev löst, havde kong Gustaf 3. besögt Kjöben
havn. Mandagen den 29. oktober ankom den svenske monark ganske
uventet fra Malmö og begav sig til Kristiansborg slot, hvor den konge
lige familie just havde rejst sig fra bordet og nu modtog nabofolkets
643
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
