Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KKISTIANSBORG.
Kristiansborg slots gjenopbyggelse og til hjælp til de maritime rustninger,
den politiske situation nødvendiggjorde. Nyboders tommerfolk gik i
spidsen for alle og tilbod kronprinsen at afse to skilling hver daglig af
deres knappe sold, hvad kronprinsen dog ikke vilde modtage; store og
små, fattige og rige fulgte efter, og der samledes efterhånden en sum af
800,000 daler kurant (nu i værdi mindst fem millioner kroner).
Men det havde lange udsigter med slottets gjenopförelse. Den
5. juni som siden blev Danmarks frihedsdag 1795 gik halvdelen af
Kjöbenhavn til grunde i en ildsvåde, der næsten var lige/ så kolossal som
den i 1728. Under den grænselose nöd og elendighed, som denne nye
ulykke aifödte, blev det afbrændte slots ruiner tilflugtssted for hundreder
af husvilde familier, fattigfolk klinede sig småhytter op i buegangene
mellem slottets sværtede mure, i staldene og på ridebanen, og på slots
pladsen rejste der sig en hel lille by af bræddehytter og rönner, ordnede
i små gader, hvor fattige husvilde familier dog i det mindste havde tag
over hovedet, og som stod i flere år. Også da de engelske bombarderede
Kjöbenhavn i 1807, og en del af byen atter gik op i luer, sögte mang
foldige ulykkelige ly og tilflugt mellem slottets ruiner eller i dets
kjældere.
Så gik der en rum tid, og skjönt der i Kristian 7:s sidste år udgik
påbud om at gjenopföre slottet, henstod Kristiansborg endnu stedse som
en sörgelig ruin. Store ulykker gik hen over de to forenede broderlande:
efter byens brand en langvarig, odelæggende krig, flådens tab, nöd og
dyrtid, statsbankerot, den voldelige adskillelse fra det nordlige broderland
som havde delt ondt og godt og stået last og brast med det danske folk
i lire hundrede år, alt dette ligesom nedsænkede Danmark i en be
dövelse, lammede dets kraft både udad til og indad til, paralyserede na
tionens energi, dyssede folket i en dvale, som först frihedslængselen og
frihedskravet skulde vække det af. At gjenopbygge Kristiansborg fölte
man længe hverken kraft eller mod til. Först en hel snes år efter slot
tets brand overdroges det en den gang i indland som i udland höjt an
set arkitekt, Kristian Frederik Hansen, siden konferensråd og storkors af
danebroge (död 1845), at rejse den sunkne borg under en i sådant öje
med nedsat bygningskommissions overtilsyn.
Bygmesteren var en elev af Harsdorff og en beundrer quand méme
af de gamles arkitektur, hvad der næsten kun altfor meget kom til at
afspejle sig i det af ham på de gamle grundvolde opförte nye Kristians
borg. Nöjagtige undersögelser af brandtomten, af grundvoldene og de
647
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
