Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c. ST. A. BILLE.
næsten helt tilbage, så længe der er tale om forberedelsen og opstillin
gen af kandidater, den kommer först til at gjore sig gjældende, nar en
anden villie, partiledernes, har udpeget mændene.
Det ligger i sagens natur, at der må foregå en omsætning af den
demokratiske idé for hvert trin, man kommer höjere op. I kommunen,
hvor alle så at sige kjende hinanden, er det lettere at finde de rette
personer end i statens valgkredse, som allerede ere betydelig större
end sige da i de federale valgdistrikter, hvor der desuden hos kandidaten
kræves betingelser og egenskaber, som ere af en anden og tildels höj
ere art. Og når de 14 millioner urvæle’ere skulde kåre unionens to förste
embedsmænd, vilde alt oplöse sig i håblös forvirring, hvis der ikke var
en stærk og hierarkisk ordnet organisation af partierne. Men hvad vi
have sögt at påvise i det enkelte, er dette, at organisationen ikke er
rettet på at finde det sande og rene udtryk af folkevillien, men netop
på at beherske den, at bruge den i særlige formåls tjeneste, og at det fol
kelige selvstyre ved at forplantes igjennem maskineriets mange hjul
mister sin selvstændighed og bliver en villielös kraft, der bruges som
redskab af et oligarki: de rige, monopolhaverne, embedsjægerne, de pro
fessionelle politikere. Forvanskningen bliver mulig, fordi der til at
operere med de umådelige vælgermasser kræves en sammensat meka
nisme, men dens egenlige rod og grund er den demoralisation, for hvil
ken et stort demokratisk samfund altid afgiver en frugtbar jordbund,
og den potenserede egoisme, som hos det nordamerikanske folk er den
vigtigeste drivfjeder til det meste ondt og det meste godt.
Samfundsbygningen i de nordamerikanske fristater er en modsætning
til det gudebillede, hvorom kong Nebucadnezar drömte. På dette var
hovedet af guld, kroppen af solv, benene af kobber og födderne af ler.
Skulde der rejses et symbolsk billede af unionens folkelige selvstyre,
måtte födderne blive af guld, benene af solv, kroppen af erts og hove
det af ler. Det er forneden, i kommunen og i staten, at kraften og
styrken ligger; metallet bliver mindre og mindre ædelt, efterhånden som
vi stige opad, og hovedet er den svageste del. Det amerikanske sam
fund risikerer ikke at styrte om, fordi födderne svigte; det står fast,
fordi dets basis er så sikker. Det er i spidsen, at det har sine skrø
beligheder.
I en centraliseret stat efter europæisk monster vilde alt geråde i
forvirring og oplosning, når hovedet ikke kunde fungere, thi fra det
udgår alt liv, al virksomhed, al ledelse. Men unionen er anderledes
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
