Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. DIETRICHSON.
S:t Columbans egne bygninger må for störste del have været træ
bygninger, da det udtrykkelig heder om ham, at han endog for sit
italienske kloster ikke behovede italienske bygningsfolk. Da han altså
vistnok har brugt sine egne munke som bygmestere og han selv havde
bygget en kirke af træ i Irland (se ovenfor), kan der neppe være tvivl
om, at de byggede i træ. Hos byggende munke og eremiter kan man
desuden næsten altid være sikker på endog i syden at træffe kjendskab
til træets behandling. Derfor træffe vi vistnok træbygninger hos slige
folk lige op i de ægyptiske örkener. Sozomenos (hist. cccl. VI, 28)
fortæller jo derfra om eneboeren Hor, som med brödrene (thi andre
bygmestere gaves vel ej i örkenen) byggede en celle for liver nykom
men — på en dag: det må have været træcellcr. Kun således kan det
forklares, hvad der fortælles om Ammonius, at han overlod enhver ny
kommen sin celle (Kreuser, I, p. 329). Literaturen nævner os også
virkelig en trækirke fra denne tid, der efter beskrivelsen viser sig at
være en bindingsverkskirke, nemlig den af Gregor af Tours (f 595)
omtalte trækirke S:t Martin i Rouen, der i Gregors skrifter (bd IV, 41;
V, 2) omtales således: »Basilica(m) Sti Martini, quae (Rothomagi) super
muros civitatis ligneis tabulis fabricata est». (S:t Martins Basilica, som
er bygget ovenpå stadens mure af træplanker). Udtrykket »tabulis»
er vel at mærke, da derved betegnes planker, ikke bjælker, stammer
eller stokke, hvorfor her altså ikke han være tale om en blokhusbyg
ning, neppe engang om »opus Scoticum», men rimeligvis om almindeligt
bindingsverk. Såmeget kunne vi altså se, at S:t Martin har været en
bindingsverksbygning, uden at vi kimnc sige, om plankerne have været
reisverk eller liggende. Da her nemlig ikke som ved Strassburger
miinsteren tales om råside eller lign. ved plankerne, men disse simpelt
hen kaldes »tabulæ», synes» de at være helt tilhugne, og i så fald skulde
vi her stå overfor en noget længere fremskreden form: en virkelig ud
viklet bindingsverksbygning.
Overgangen til det 7:de århundrede antydes ved Gregor d, Stores
storverk, fuldendelsen af angelsachserncs omvendelse, der 597 havde
fundet sted gjennem missionæren Augustin og hans staldbrödrc, der
vare udsendte af paven. 1 det nævnte år döbes Edilbert og nu oprettes
crkebispedömmerne i Canterbury og York, hvorpå der 601 gjöres et
rigtignok mislykket forsög på at forene den gammalbritiske og den
nyangelsachsiske kirke på synoden i Worchester. Ved denne tid og i
angelsachserncs fölgcnde historie hore vi meget tale om trækirker, og
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
