Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIDDELALDERENS TRÆKIRKER.
jo vistnok intet med hensyn til det forudliggende dunkle tidsrum, men
flere omstændigheder skulle gjöre det klart for os, at træ har været
det egentlige byggemateriale, hvoraf S:t Emmcran og hans tid, 2:den
halvdel af det 7:de årh., benyttede sig. Om hans kirke i Freising höre
vi udtrykkelig, at den ombyggedes i sten mod slutningen af det föl
gende årh. Om hertug Theodo vide vi, at han mellem 680 og 717
byggede en trækirke i Regensburg. 1 Hvorvidt de mange klostre, der i löbct
af det B:de årh. grundedes i Tydskland, vare af træ derom vide vi
intet bestemt, men det antages almindeligt, at så var tilfældet. Boni
facius har umulig kunnet bygge såmange kirker, som han gjorde og i
en så kort tid, med mindre vi tör antage, at de vare byggede af træ,
og at han har benyttet denne, den eneste hidtil i de nordtydske lande
kj endte bygningsmådc, er ikke blot i sig selv rimeligt, ja næsten nöd
vendigt, men bekræftes også ligefrem af historien. S:t Willibald for
tæller nemligen om S:t Bonifacii træbygninger; og hvor ypperligt Boni
facius selv forstod at före oxen beviser den kj endte fortælling om,
hvorledes han egenhændig nedhuggede Donar-egen ved Gcismar »af
hvis træ han byggede sit förste capel». Fundamenterne af dette capel
(Petruscapellet) på vYltcnbcrg vise 18 fods længde til 12 fods bredde.
(Kreuser 1. c. p. 378.) Choret antages at have været opfort af mur
verk og vi skulle længerfrem se, at dette vistnok har været karak
teristisk for »opus Scoticum» ialfald på enkelte steder, at choret var
stenbygning, mens hele den övrige kirke var opfort af træ.
Om selve Carl d. Store fortælles det, at han byggede Sebaldus
capellet i Nilrnberg af træ, og samtidigt höre vi også om, at de heden
ske sachser »nedbrændte mange kirker» visselig trækirker.
I det niende århundrede omtales på Ludvig d. Frommes tid (814—
840) en liden trækirke i Odemoald, der kaldes »en liden træbasilica» 2.
Hvor almindelig træbygningen i den ældste tid må have været i Tydsk
land, derom tale også de mange om træbygning vidnende stedsnavne;
jeg skal blot erinre om »Holzdorf», »Holzminden«, »Holzhusen», »Holz
emme», »Holzwickede», ja endog ligefrem »Holzkirchen». Vi höre jo
også i dette og de fölgende århundreder tale om masser af klostre og
kirker, der »brændes» af normanner, ungarer og slaver. I det tiende
århundrede omtåles den 934—940 i den tætte skov af Benedictinermunke
1 Schuegraf, »Gesoh. des Doms zu Regensburg, T, s. 26.
2 Aet. Sanct. Juni, I, s. 177.
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
