Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIDDELALDERENS TRÆKIRKER
buede norske lobegange, og derhos et grundrids af klokketårnet i Csetze
(fig. 46), der, såvidt jeg ved, alle ligge i bispedömmet Szatmar.
Lignende kirker forekomme også i Neograder comitatet: Groslanion,
(indviet af lutheranerne 1654) Lutzin og Gaczfalu (1673) med et isoleret
trætårn. Om kirken i Gaczfalu bemærkes det udtrykkeligt af Haas, at
der ligesom i de norske stavekirker intet jern er anvendt. Sær
skilte trætårne med mange klokker ere ikke sjeldne, et står ved siden
af stenkirken i Miskolitz ved Pesth.
Dem, der önske nær
mere oplysning om disse
kirker må jeg henvise til
biskop dr. Fn. Haas’ opsats
i »Mittheilungen der k.
k. Centralcommission» for
1866. Når hiskopen imid
lertid kalder dem »mere
tydske end slaviske» må vi
derved sætte et spörgmåls
tegn; thi skjöndt klokke
tårnene som altid, også i
de slaviske lande vise
det i tydske træbygninger
sædvanlige bindingsverk
(Ricgelban), ere kirkerne
selv derimod blokhusbyg
ninger, der i constructioncn
ere ganske af samme art
som slavernes både östslavernes i Rusland og vestslavernes i Schle
sien. I noget forhold til vore norske stavekirker stå disse ungarske
kirker nu aldeles ikke, ihvorvel man har antydet de norske og ungarske
trækirker som de to endepunkter af en række, der begyndes i Szatmar
og over Schlesien, Preussen, Pommern, Danmark og Sverige skulde ende i
Norge l. Mindst af alt kan der være tale om, at de skulde kunne stå
i noget vare sig nærmere eller fjernere moderforhold til vore kirker;
thi medens vore stavekirker übetinget slutte sig til de ældre, romanske
1 Se t. ex. Muller & Mothes, Archæologisches WörLerbuch p. 527: »den höjeste
arehitektouiske udvikling findes kun på denne rcehkes to endepunkter* i Ungarn og
Norge.
Fig. 44. Nagyhegy.
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
