Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIDDELALDERENS TRÆKIRKER.
af en tæt lund, der ganske vist ikke tilfældigt optræder netop ved så
mange trækirker, idet disse lunde vistnok have havt til hensigt at be
skytte kirkerne mod storm muligvis også mod ildsvådc, hvor de
ligge i landsbyer. Kirken benyttes nu efter forlængst at have ophört
at være menighedskirke som begravelsescapel. Den omgives helt og
holdent af en löbegang af smukke forholde ligesom i Nesselsdorf
med en lav balustrade (variant 4). Forhallen har ligesom kirken to
indgange, en i vestenden, hvis overparti er bygget i trekant frem over
lobegangen og afsluttet i en i en rundLme endende portal, men den
nordre indgang er spidsbuet (se tegningen). Kirkens indre har en
empore i vest og er helt bemalet med ornamenter, der alle danne ara
besker, ere holdte i hvidt, grönt og rödt på mörk næsten sort
grund og erindre stærkt om miniaturerne fra Wenzel 4:s tid (1378—
1400), hvad der også stemmer med kirkens angivelige ombyggelsestid,
der sættes til 1370, mens
den siges oprindelig at
være grundet i året 1136.
I sin nuværende form til
horer den altså en tid,
da den tydske kultur og
kunst var eneherskende
i Böhmen. Choret er af
samme bredde som kirken,
men afsluttes ved de tre
sider af en tænkt ottekant hvorved bagsiden af kirken får en
afslutning, der nöjagtigt svarer til den lignende form, der fremkommer
på forsiden ved den i en lignende trekant opförte overbygning over
den vestre indgang. Kirken har en fin, slank tagrytter. Tegningen
fig. 79 fremstiller en på stedet tagen skizzeret detalj, der viser, hvor
ledes bjelkerne cre stöttede ved tværslåer, og hvorledes plankerne ere
fæstede til bjelkerne, hvorvel det væsentlige her ikke kan gjöres syn
ligt, nemlig at plankerne ikke ere indfældte i, men ved hjelp af nagler
fæstede ved bjelkerne. Mariakirken er således vistnok en rejsverks- eller
stavckirkc, men ikke i samme forstand som de norske, hvad der længer
frem vil blive klart.
I det egentlige Tydskland stod ligetil 1846 endnu en middelaldcrsk
trækirke og det en af ganske samme construction som Mariakirken i
Braunau, nemlig Jodocuskapellet på Petri kirkegård i Mtihlhausen (lig.
Fig. 78. Braunau.
225
’ifip II( 3C
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
