Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. DIEfRICIISON.
tidens længde var blevet grönt) og spor af sværtet guld. De synes
mig at måtte have havt et og andet tilfælles med tagmalerierne i Aals
og Thorpe kirker i Hallingdal.
Dette ere alt, hvad der er kommet til vor tid af tydske trækirke
bygninger fra middelalderen, men alle disse tre bygninger vise, hvad
også literaturen bevidnede, at bindingsverk og specielt rejsverksconstrue
tionen der har været brugt. Medens altså de vestslaviske kirker trods
visse lighedspunkter af mere tilfældig art, lobegangen m. v. ikke på
nogen måde trods forbindelser med Venden tör bringes i anslag
som påvirkende de tydske kirker, og endnu mindre de norske stave
kirker, som desuden i sine ældste excmplarer nå en höj ere alder end
selv de ældste vestslaviske kirker, men tværtimod som blokhusbygningcr
stå i den mest directc modsætning til de tydske og norske, en mod
sætning, der naturligt forklares ved hines byzantinsk-orientalske, disses
occidentale oprindelse, må derimod vor opmærksomhed rettes såmeget
stærkere på disse spor af rejsverkskirker i Tydskland, idet spörgsmål
synes at kunne opstå, om ikke de norske stavekirker kunde have sin
oprindelse fra hine tydske kirker, aldenstund jo Norge i sin ældste
christne periode som sagt ialfald på papiret var henlagt under
Bremens bispestol.
Det vil imidlertid vise sig, at den tydske rejsverksbygning er af
en helt anden art end den, der kommer tilsyne i de norske stavekirkcr.
Med stavekirken har den tydske trækirkebygning kun det tilfælles, at
de begge ere bindingsverk med stående planker, men selve træværkets
forbindelsesmåde er grundforskjellig. Thi medens det ejendommelige
for den norske stavckirke og det, der skjelncr den fra alle andre træ
kirker, er dette, at hj ornestolperne falde ned over og ligesom ride på
svillerne, mens de i sin övre ende som i en sadel optage og bære den
horizontale stavlægje og navnlig at plankerne, der danne væggen, ere
fældte ind i svillen og stavlægjcn nede og oppe, som i en fast ramme,
og desuden ere falsede ind i hverandre, er i alle de rejsverksbygninger,
vi have seet på continenten, såvel i de rejsverksklokkctårnc, som vi
rimeligvis et lån fra Tydskland fandt hos slaverne, som også i
kirkerne i Brannan, (Ncsselsdorf) og Muhlhauscn constrnctionsprincipet
et ganske andet og fra hint vidt forskjelligt. I de tydske kirker fæste
des nemlig stolperne til svillcrne ved hjelp af skråtliggende tværtræcr
(se fig. 79), og plankerne vare aldeles ikke indfældte hverken i svillen
eller i stavlægjcn og heller ikke i de stående stolper, men kim med
228
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
