Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIDDELALDERENS TRÆKIRKER.
doinmelighed, der måske er en fölge af klimatiske forholde, stærke
storme o. s. v. gjenfindes ikke i de tydske, vistnok fra Rom påvirkede
bindingsverkskirker, hvor plankerne (også her stående) kun erc naglede
foran, ikke indfældte i svillerne og stavlægjen.
Muligvis har dog den egentlige »mos Scotorum» været herskende i
de tydske kirker, som irske munke byggede i Tydskland eller som på
anden måde influeredes fra Irland: vi vide imidlertid intet derom: det
sikre er, at de tydske kirker, vi kjende fra middelalderen ikke vise den
irske, men den almindelige form af bindingsrejsverket med pånagledc
planker.
Derimod har den af angelsachserne s. k. »mos Scotorum», det irske
indfældingssystem inden rejsverksbygningen fundet sin videre udvikling
og fuldstændiggjoreise på et helt andet punkt, nemlig i de norske stave
kirker.
Thi skjöndt disse tilsyneladende, i ydre, mere tilfældige former
t. ex. lobegangene, de rejste planker o. a. kunne synes at have mere
tilfælles med t. ex. kirkerne i Braunau og Nesselsdorf eller endog med
de slaviske kirker og klokketårne, end med et angelsachsisk verk som
kirken i Greenstead, må det dog siges, at i den eneste afgjörende hen
seende, i henseende til den bestemte, intet andet steds forekommende
ejendommelighed: indfældingssystemet i ramme mellem stolper, sville
og stavlægje, det virkelige, gjennemförte rammesystem, vise de norske
stavekirker sig efter hvad kirken i Greenstead har vist mig kun
overensstemmende med de angelsachsiske kirker »more Scotorum de
robore secto tabulis dedolatis» og således også vel med de irske, nu
forsvundne kirker.
Dette afstamningsforhold for de norske stavekirker synes også natur
ligt om vi drage en analogislutning. I alle de tilfælde, vi hidtil have
opregnet, viser det sig, at kirkebygningerne i det land, der har mod
taget christendommen, henter den förste form for sine kirker fra denne
sin moderkirke östen fra Byzants, vesten fra Kom o. s. v. i alle
enkeltheder; således tör det vel også sluttes, at Norge har modtaget
sine förste trækirkeformer fra samme lande, hvorfra det har modtaget
christendommen: de irsk-angclsachsiske.
Og endelig: det kan klart påvises, at de ældste norske stenkirker
i sin form stemme med de angelsachsiske ; hvad der gjælder om hele
rækken af stenkirker synes da naturligt at turde antages også om træ
kirkerne.
239
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
