Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. ST. A. BILLE.
Da Jefferson var bleven præsident, genoptog han sagen og næsten sam
tidig med köbet af Louisiana udsendte han en ekspedition under an
forsel af to mænd, hvis navne findes på næsten ethvert blad af den
senere udviklings historie: Lewis og Clarke, bægge Virginicre, bægge
officerer med videnskabelig dannelse, bægge i den kraftige alder imel
lem 30 og 40. Forsynede med en af præsidenten selv udarbejdet in
struktion, som med al sin omhu og sit mærkelige fremblik vidner om
datidens dybe geografiske uvidenhed, skrede disse to energiske opdagere
med deres lille fölge af knap 30 mænd til udforeisen af deres opgave,
nemlig fra et passende punkt på Mississippi at fölge Missourifloden
indtil dens kilder og derpå undersöge de strömme, som fra vandskællet
i fastlandets indre toge deres löb imod vest til det Stille Hav. Allerede
rejsen fra Washington til St. Louis tæt ved det sted, hvor Missouri
falder ud i Mississippi, var i de tider ligeså langvarig som möjsommelig,
og de nåede dette deres udgangspunkt for sent på hösten til at kunne
foretage noget den vinter. I maj 1804 begyndte de med et lille
fartöj og to åbne kanoer at arbejde sig op imod floden, medens nogle
heste, mest til jagtbrug, fulgte med langs bredden. I november samme
år gik de i vinterkvarter på den östlige flodbred nær ved det sted,
hvor nu fremtidsbyen Bismarck (i territoriet Dakota) er anlagt, og först
i april 1805 genoptoges rejsen. Alt som de kom længere mod nord,
blev det vanskeligere at afgöre, hvilket af de mödendc vandlob der
skulde regnes for den egentlige Missouri, og der gjordes flere fcjl
tao-elscr, som tvang til at vende om og fölge andre löb. Den 13:de
august nåedes vand skællet, og snart fandt man floder, som rigtig for
modedes at söge mod vest for gennem den store Columbia River at
fsilde ud i det Stille Hav. Men de vare ikke sejlbare, og ekspeditionen
måtte arbejde sig frem til lands over vildsomme bjærge, indtil den
fandt floder med jævnt fald, der förte ind i Columbia River, og den
7:de november så de förste gang Stillehavet, det store mål for deres
tog. Vinteren tilbragtes med undcrsögelser af den store flods munding;
i marts 1806 begyndtes tilbagerejsen, ikke ganske i samme rute, og den
23: de september nåedes atter under kanonsalut og uendelig begejstring
St. Louis, hvor man i halvandet år ikke havde hört noget til ekspedi
tionen. Utrolige vare de udstandne besværligheder ved dette tog gen
nem et aldeles ukendt land, snart igennem umådelige öde strækninger,
snart over cndclöse stepper, snart igennem vilde bjærge, der syntes at
sætte skranke for enhver fremtrængen, bestandig uden anden vejleder
482
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
