Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. ST. A. BILLE.
gærede ingen subvention i penge, helder ikke vilde han udstede aktier,
han forlangte kun 30 mile land på hver side af banen, og med denne
jord vilde han betale arbejdet, som skulde vare 20 år, og dække sine
udgifter, hvilke han anslog til 60 mill. dollars. Forlangendet kan synes
umådeligt, når man regner, at det fordrede areal vilde være omtrent ti
gange så stort som hele det nuværende kongerige Danmark, men det
var jo i öjeblikket aldeles værdilost land, og Whitney tilbod desuden
et vederlag af 10 cents for hver acre, som virkelig solgtes eller af
hændedes, hvilket kunde være löbet op til c. 80 mill. dollars. Imid
lertid var en sådan plan ikke skikket til at göre den dristige jærnbane
tanke mere antagelig, og Whitney blev lét ud som en gal mand. Men
han kom igen og igen uden at trættes, og i 1847 fik han tilslutning
hos en komité i senatet. Så begyndte han en omfattende agitation om
kring i staterne, fik deres legislaturer til at udtale sig gunstig om
tanken, og samtidig rejste han selv omkring for at holde offentlige
moder. I New-York gik det ham ilde, han blev hysset ud og jaget
ned fra talerstolen, ikke fordi man anså hans jærnbanetanke for en gal
skab, men fordi hans tilhörerkreds, der bestod af demagoger og deres
tilhæng, var bleven rasende over forsöget på at beröve »folket» dets
lovlige ejendom, det offentlige land i det store vesten, for at skænke
det til spekulanter. I alle andre byer vandt han tilhængere for sine
ideer, de fleste i Philadelphia, hvor navnlig William D. Kelley, der
endnu sidder i kongressen som Nestor i Repræsentanternes Hus, varmt
sluttede sig til dem. Flere gunstige afstemninger faldt i hvert af
kongressens huse, skönt ikke i en sådan form, at de kunde blive til
lov, og med hvert år steg udsigterne for sagen; men samtidig dukkede
også medbejlerne frem med rivaliserende planer, og efter 1849 vare
Whitneys kræfter udtömte, hans sidste dollar udgiven, og han, hvem
det ene af kongressens huse havde voteret det störste areal, som
nogen dödelig har besiddet i privat eje, måtte for at friste livet
åbne en mælkehandel i Washington, hvor han döde i den dybeste
armod.
Indtil da havde alle planer drejet sig om en forbindelse langs den
ef Lewis og Clarke undersögte linje, altså endende imod vest ved Co
lumbiafloden eller Puget Sound. Det var den gang hovedpunkterne i
Amerikas besiddelser ved Stillehavets kyst. Og endda var dets ejen
domsret meget usikker. Både i kraft af tidlig opdagelse (ved kaptejn
Robert Gray i 1792) og i henhold til Louisianaköbet i 1803 gjorde
486
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
