- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1885 /
498

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

498 C. ST. A. BILLE.
vil ikke være nödvendigt at specificere disse tal for livert enkelt stykke
af anlæget; det må være nok at anföre, at den hele bane kostede sel
skabet 93 Y 2 mill. dollars, medens den virkelige bekostning for Credit
Mobilier, som overtog de under forskællige navne sluttede kontrakter,
ikke nåede 51 mill. 1 ; fortjænesten var således henved 43 mill. Efter
en anden opgörelse, som skriver sig fra selskabet selv i 1870, udgjorde
dets samlede forpligtelser (aktier og bonds af forskællig art) c. 111
mill.; da anlægets virkelige bekostning kun var de anförte 51 mill.,
bliver avancen fulde 60 mill. Hvem har nu fået disse mange millioner?
En væsentlig part er gået i de förste bestyreres lommer; de vare jo
enerådige over bægge selskaber og gjorde deres kontrakter med sig
selv så fordelagtige som muligt. Men der var mange at dele med. For
at få lovene af 1864 satte igennem på kongressen måtte der anvendes 1/2
mill.; det var ikke meget for et så rigt bytte, men det er også kun,
hvad man har kunnet påvise i bögerne som belöb, der vare givne Du
rant og M’Comb til anvendelse »efter aftale» og uden regnskab. At der
var anvendt bestikkelse i meget stort omfang, var så at sige notorisk,
og navnlig havde Durant uden sky ruttet med penge i Washington,
men naturligvis kunde det ikke bevises, hvilke komité- og kongres
medlemmer han havde ligefrem betalt. Hjælpere og hjælpers hjælpere
af enhver art havde fået deres anpart: for hver löve er der altid i slige
affærer en snes shakaler. De foranstående oplysninger fremkom i et
udvalg, nedsat af Repræsentanternes Hus i januar 1872, den efter for
manden såkaldte Wilson-komité. Som man vel kan tænke sig, vakte de
umådelig opsigt. Kongressen havde god grund til at ville trænge dy
bere ind i disse misligheder, ikke alene fordi der forelå lovovertrædelser
og besvigelser, men også fordi det offentliges interesse led skade. Ikke blot
blev jo nemlig tilbagebetalingen af det ydede forskud og godtgörelsen fol
dets renter vanskeliggjorte ved overtagelsen af byrder, der oversteg den
virkelige bekostning med 100 til 120 p.ct, men den unionsregeringen for
beholdte ret til at regulere taksterne, når banens nettoudbytte havde nået
10 p.ct., bbv gjort aldeles illusorisk, når disse 10 p.ct. skulde beregnes
af en sum dobbelt så stor som anlægskapitalen. Undersögelserne kunde
derfor ikke blive stående herved; der måtte gjöres yderligere skridt.
Et nyt element kom til, som gjorde dette endnu nødvendigere. På et
1 Som man vil se, nåede den virkelige udgift ved anlæget ikke belöbet af de
to prioriteter, hver på noget over 27 mill., altså tilsammen 54 mill. Selv om man
fraregner kurstabet på disse bonds, omtrent 3 l/2 mill., dække de dog hele bekost
ningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:23:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1885/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free