Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDAMERIKAS TRANSKONTINENTALE JÆRNBANER.
Central Pacifics historie er i enkelthederne noget forskællig, men
hovedresultatet er det samme: en totaludgift for banen, der langt
overskred den virkelige bekostning, og kolossale fordele for de dristige
spekulanter, der straks bemægtigede sig foretagendet og vidste at be
vare deres herredöme over det, så længe der var en dråbe at udsuge.
Den förste, som kastede sig over jærnbaneanlæg i Kalifornien, var inge
niören Theodor D. Judah; allerede i 1854 optog han sagen, og to år efter
var den förste bane på Pacifickysten færdig, en strækning på 22 mile fra
Sacramento til Folsom. Med iver optog han planen til en transkonti
nental bane, skrev i bladene, udgav böger, deltog i moder och drev i
det hele en ihærdig agitation. I Sacramento, som den gang var et
vigtigere punkt end San Francisco, og endnu er statens officielle hoved
stad, havde der nedsat sig nogle unge og dristige Amerikanere, som
ved spekulationer af alle slags havde begyndt at samle formue. Imellem
dem blev der dannet et konsortium eller en »ring», som det hedder
på Amerikansk, i hvilken de ledende mænd vare Leland Stanford,
Mark Hopkins, Charler Crockes og C. P
. Huntington. Disse navne
fremkalde nu for tanken forestillingen om uhyre rigdomme, om pragt
fulde paladser, der fra höjderne i San Franciscos eleganteste kvarterer
synes at beherske staden. Men den gang vare disse smart young fellenes
kun småhandlere eller kræmmere med såre ringe kapital, kun lidt over
100,000 dollars, når de lagde alt sammen, men med uudtömmelig energi
og en dristighed, der ikke bævede tilbage for nos;et. De satte sig selv
og alt hvad de ejede som indsats for at blive herrer over det store
foretagende, som måtte komme, og hvori de med skarpt blik forudså
en guldgrube, rigere end nogen af de nys opdagede. Sammen med nogle
forretningsvenner, i det hele en snes stykker, dannede de et kompagni
som skulde bygge stillchavsbanen eller så meget af den, som de kunde
i’å fat i, og tegnede aktier i dette, hvorpå de indbetalte ialt 11,500 dol
lars. Man vil påstå, at dette var og blev det eneste kontante udlæg,
som overhovedet præsteredes af »Grunderne.» Ved hjælp af subsidier
og en statsgaranti fik de bygget de förste 10 mile af deres bane, og
fra nu af gik resten som af sig selv. Der var imidlertid for mange til at
dele byttet, og de fire nævnte mænd og en broder til en af dem, Judge
Crocker, köbte de övrige aktionærer ud, så at de fra nu af udgjorde
hele selskabet og kunde göre hvad de vilde. I juni 1861 fik de orga
niseret deres selskab under staten Californias love og under navnet
Central Pacific Railroad Company samt med Judah som overingeniör,
501
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
