Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKITSE AF FORMUENS FREMVÆKST 1 DANMARK 1 INDEV. ÅRHUNDREDE.
sum for faste ejendomme var i året 1800 omtrent 78 mill. kr. De
andre byer i Danmark, købstæderne, trykkedes af Kobenhavns privile
gerede overvægt og vare, som en samtidig forfatter udtaler, »nedsunkne
i dyb armod; synet af de faldefærdige bygninger, den på gaden her
skende tomhed overbeviser enhver derom,» »når man undtager Helsingör,
hvor mange smukke og kostbare bygninger findes der i de övrige köb
stæder?» Den samlede assuranceværdi af köbstadsejendomme var derfor
også kun omtrent halvt så stor som Kobenhavns og udgjorde i året
1818 38 mill. kr.
Den samlede værdi af de nævnte hovedgrupper af landets tirör
ligc formue udgjorde ved Frederik d. Vl’s tronbestigelse omtrent 550
mill. kr. Uagtet altså århundredets begyndelse betegner afslutningen
af et længere gunstigt tidsrum, var værdien af datidens urörlige formue
kun imellem l/7 og Y 8 af dens nuværende værdi. Beregnet i forhold
til folkemængden (i året 1801 929,000 individer) kom der den gang kun
600 kr. urörlig formue på hvert individ, nu derimod kommer der om
trent 1,900 kr. på hvert individ. Til yderligere belysning af, hvor ringe
befolkningens velstand var ved dette tidsrum, kan anföres, at indkomst
skatten efter forordn. 8 februar 1810, der opkrævede 4 % skat af al ind
komst hos personer udenfor bondestanden, kun gav et årligt udbytte af
400,000 kr. som maksimum, hvilket altså svarer til en skatteindtægt for
hele befolkningen udenfor bondestanden af 10 mill. kr., medens nu
indkomstskatten alene for Kobenhavn viser en skatteindtægt af ca. 60
mill. kr., altså næsten 6 gange så stor en indtægt som hele landets be
folkning udenfor bondestanden skulde have haft for c. 70 år siden. Dette
mærkelig ringe resultat er utvivlsomt for en del en fölge af, at mange
skattepligtige mere eller mindre unddrog sig for skatten, men det er
dog tillige et bevis på landets fattigdom. Også statskassens stilling var
ugunstig i sammenligning med nutiden. De store udgifter, der medgik
til at hævde vor nevtralitet, i forbindelse med den i det hele taget
mindre heldige statshusholdning, bevirkede, at skatterne måtte forhöjes
(jfr således forordn. 1 oktbr 1802), og ved året 1806 udrededes der 18
kr. årlig pr individ i skat til staten, medens der i nutiden med den
langt större formue og skatteævne kun udredes c. 21 kr. pr individ
som statsskat. 1 Statsgælden var tillige stor: ved år 1800 belöb hele
monarkiets statsgæld sig til 156 mill. kr. Når man overvejer, hvilken
1 Keduceres det nuværende skattelöb i forhold til som pengene ere lavere i
værdi, vil man komme til det resultat, at hvert individ nu i gennemsnit udreder et
mindre belöb i skat til staten end hvad der udrededes for 80 år siden.
599
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
