Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKITSE AP FORMUENS FREMVÆKST I DANMARK I INDEV. ÅRHUNDREDE. 001
ikke frem; dens mellemhandel på Östersöen, dens oversöiske handel
og dens fragtfart var tilintetgjort ved krigen og kunde ikke vindes
tilbage; dens tidligere stilling som mellemled i omsætningen mellem
udlandet og de danske provinser beroede hovedsagelig på toldbegun
stigelser, og da disse i det væsenlige vare blevne hævede i slutningen
af forrige århundrede, kunde de köbenhavnske handlende med deres
svækkede pekuniære kræfter ikke hævde stillingen overfor Hamburg og
Liibeck, der snart bleve herrer over hele landets en ptos forretnino-.
Köbenhavn, der för tillige havde været en stor handelsby, blev efter
1814 reduceret til alene at være »hoved- og residentsstad», og om end
dens folkemængde voksede, fra 100,000 indbyggere i 1.801 til 120,000
indbyggere i 1840, synes velstanden at være gået tilbage. Assurance
værdien af de faste ejendomme var i året 1839 kun 9 mill. kr. större
end i året 1813, nemlig 102 mill. kr. (med forstæderne 1081/, mill. kr.)1.
I köbstcederne gik det bedre. At Hamburg nu var bleven herre over
deres handel i stedet for Köbenhavn, vedrörte mindre den lokale detail
forretnings særlige interesser, det var snarest til fordel for disse; og
efterhånden som landmændenes velstand forögedes, blev kobstædernes
næring bedre. Folkemængden i kobstæderne voksede derfor i Frederik
Vl’s tid adskillig hurtigere end i Köbenhavn (fra 1801 til 1840 voksede
kobstædernes folkmængde med 49,000 individer, Kobenhavns folkemængde
kun med 20,000 individer), og assuranceværdien af de faste ejendomme
i kobstæderne var i 1839 nået op til 57 mill. kr. I alt udgjorde således
værdien af landejendommene og byejendommene ved Frederik d. Vl’s
död i 1839 henved 76G mill. kr. Det var noget over 200 mill. kr. mere
end deres værdi ved århundredets begyndelse; men da tillige befolk
ningen var tiltaget i antal (den var nu c. 1,2 9 mill.), var den gennem
snitlige formue uforandret som da 600 kr. pr individ. Man havde
altså i löbct af Frederik d. Vl’s regering indvundet, hvad der var tabt
i velstand fra 1807 og til ind i tyverne, men man var ikke kommet
synderlig videre end til det standpunkt, der för den tid var nået.
Med statens finanser var det gået på lignende måde. Efter gæl
dens og skatternes rivende tilvækst lettede bankerotten i 1813 en del
af byrden, i tyverne bleve de direkte skatter nedsatte og efterhånden
forminskedes også gælden, men i 1839 var den dog endmi omtrent
250 mill. kr., altså næsten 100 mill. kr. större end ved århundredets
begyndelse, medens statens territorium var formindsket.
Fra 1813 til 1826 voksede assurancesummen kun med 3 mill. kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
