Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. FALBE HANSEN.
og endnu mere i velstand over samtlige köbstader, i den fölgende tid
gik disse, som vi have set, raskere frem, allerede 1840 var kobstædernes
folkemængde större end Kobenhavns, og i 1863 var kobstædernes assu
ranceværdi nået op i linje med de köbenhavnske ejendommes, medens
de 50 år tidligere kun havde været halvt så store. 1 Men om end Koben
havn efter 1864 er gået hurtigere frem end kobstæderne, så har disse
dog som helhed set ingensinde været i så kraftig og rig en udvikling
som i de sidste 20 år, og i flere af de store kobstæder har fremgangen
i dette tidsrum været forholdsvis endnu stærkere end i Kobenhavn.
Statens finanser ere også gåede godt fremad siden 1864. Skatterne
til staten ere vel efterhånden stegne ikke alene absolut, men også i
forhold til befolkningens antal, gennemsnitlig pr individ, men grunden
dertil er den, at skattebasis: formuen, omsætningen og deslige, er til
taget, selve skattesatserne ere bievne nedsatte. Statskassens status
er bleven betydelig forbedret. 1 1865 var kongeriget Danmarks 2
passiver c. 150 miil. kr. större end aktiverne (jfr prof. Scharlings
opgivelse i Danmarks Statistik, fra hvilken også de andre oplysninger
om statskassens status ere hentede), men i 1883 vare aktiverne omtrent
lige så store som passiverne, når jærubanerne medtages i opgørelserne
og intet hensyn tages til bortsalget af domæner.
Rekapitulerer man de i det foregående anförte oplysninger om
tilvæksten i værdien af Danmarks landejendomme og i byejendommenes
assuranceværdi, får man fölgende resultater:
I Frederik d. Vis tid fra 1808—1839 voksede disse værdier fra
550 mili. kr. til 770 mili. kr., altså med c. 220 miil kr.
I Kristian d. VlU’s tid fra 1840—48 voksede værdierne fra 770
miil. kr. til 1,000 miil. kr., altså med c. 230 mili. kr.
1 For at læserne kunne få en samlet oversigt over den foregåede bevægelse i
Kobenhavns overvægt over kobstæderne ved århundredets begyndelse, disses raskere
udvikling i det fölgende halve århundrede og endelig Kobenhavns fornyede opsving
i de sidste 20 ä 25 år, meddeles fölgende talrækker:
Folkemængde.
I Köbenhavn. I Kobstæderne.
år 1801 101,000 91,000.
» 1840 123,000 141,000.
« 1850 133,000 161,000.
» 1860 168,000 206.000.
» 1870 205,000 236,000.
» 1880 273,000 281,000.
Nu er rimeligvis folkemængden i
Kobenhavn med forstæder etc. lige så
stor som i samtlige kobstæder.
2 Ved de foregående angivelser af statsgældens størrelse må det erindres, at
den hæftede på hele monarkiet, altså også på Slesvig, Holsten og Lanenburg.
Assuranceværdi.
I Köbenhavn : I Købstæderne:
år 1813 100 mili. kr. c. 38 mili. kr.
» 1840 109 » » 57
» 1850 120 » » 85 »
» 1860 170 » » 170
« 1870 240 » » 190
» 1880 370 » » 270 »
« 1884 450 » » 309 »
Fra 1870 ere assuranceværdierne i
Frederiksberg kommune medtagne un
der Köbenhavn.
606
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
