Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. G. ZEUTHEN, KEGLESNITSLÆREN I OLDTIDEN.
Keglesnitslæren i oldtiden af H. G. ZBUTHEN. (Yidensk. Selsk. skr. 6 række,
naturvidensk. og mathemat. afd. 111, 1. Köbenhavn 1885.)
De både i omfang og indhold betydelige rester af den græske
mathematik, som ere komne til os, have længe lidt under fölgerne af
at være et grænseterritorium mellem filologien og mathematiken.
Filologerne fandt, at dette område lå noget afsides og satte kun sjæl
dent deres fod der. Hvis det var af frygt for grænsestridigheder
med mathematikerne, var det utidig bekymring, de vare ikke ud
satte for at træffe dem der. Mathematikerne havde andet at göre
end at arbejde sig igennem deres græske kollegers vidtlöftige frem
stilling af kendte resultater, de foretrak andre områder, hvor der
var noget nyt at hente frem. Nu er forholdet ved at forandre
sig. Flere og flere filologer sætte sig til opgave at levere udgaver af
de græske mathematikere, der svare til de fremskridt, tekstkritiken
har gjort, siden renaissancens alsidige lærde leverede de förste ud
gaver af disse den gang så höjt skattede arbejder, udgaver, som i de
fleste tilfælde hidtil have været det eneste grundlag for de græske
mathematikeres tekst. Også mathematikerne have fået större interesse
for historiske undersögelser, især siden Chasles gav håndgribelige be
viser på nytten deraf, og siden spörgsmålet om vore taltegns oprin
delse kom op, et spörgsmål, som, hvordan man end vil domme om
de hypotheser, det har foranlediget, übestridelig har vakt mathema
tikernes interesse for deres fags historie.
Et nyt vidnesbyrd om denne voksende interesse er det forelig
gende store arbejde om keglesnitslæren i oldtiden, der indeholder
undersögelser af den allerstörste betydning for opfattelsen af den
granske mathematiks udvikling. Disse undersögelser ere af den art, at
de kun kunne foretages af en fagmand, og man har al mulig grund
til at glæde sig over, at en så fremragende geometer som prof. Zeuthen
ved sine studier er blevet fört til at stille sig denne opgave.
Det er ikke min hensigt her at give en indgående fremstilling af
værkets indhold, hvilket vilde kræve altfor specielle forudsætninger
hos læserne, ikke heller kunde det falde mig ind at diskutere de som
oftest underordnede punkter, hvor jeg ikke kan dele forfatterens an
skuelser. Jeg har kun til hensigt ved nogle almindeligere bemærk
ninger at henlede læsernes opmærksomhed på prof. Zeuthens overor
denlig fortjænstfnlde arbejde, som sikkert, når det udkommer i tysk
oversættelse, vil vække den störste opsigt i udlandet.
Med Apollonios fra Perge (hovedstaden i det lilleasiatiske land
skab Pamphylien, som på hans tid, d. e. omkring år 200 f. Kr., hörte
under de pergameniske konger) kulminerer den græske keglesnits
lære, som var opstået omtrent 150 år tidligere i Platons skole og
623
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
