Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHANNES STEENSTRTIP.
vare for livstid, og först efter 1815 begyndte man at tænke på söruller.
Disse ere dog ikke blevne indförte og presning ikke heller bleven af
skaffet, men regeringen vil sikkert ikke oftere lade presse. Under
Krimkrigen opnåede man således at få det tilstrækkelige antal fri
villige ved at give höj lön og gode tjenestevilkår. Alle forfattere, som
have omtalt presningen, have erkjendt, at den indeholder en blodig
uretfærdighed, en voldsom indskrænkning i den personlige frihed og
en sådan, som er ganske uforståelig for nutidens standpunkt. x
Hvorledes så det nu i denne henseende ud i Danmark og Norge?
Have vi ufrie nordboer kjendt sådanne grumheder? Ja, hår vi gå så
langt tilbage som til den skånske krig (1675—79), da finde vi exempler
på, at der er bleven presset, og ligeså en gang under den store nor
diske krig, uden at det fornödne mandskab dog blev bragt til veje, så
at man måtte benytte norske soldater som matroser (1715). Måske er
presning bleven anvendt endnu en enkelt gang, som jeg måtte have
overset; vist er det i alt fald, at disse tilfælde ere i forrige århundrede
rene undtagelser, og at der ellers anvendtes hverving og indrullering.
Ved hverving blev der naturligvis mangen en gang begået en urigtig
hed ved list eller vold, men sligt var tilfældet i alle lande og da også
i England, hvor der hvervedes både til hær og flåde. Hvad indrulle
ringen angår, da havde vi allerede under Niels Juels bestyrelse af
flåden fået et indrulleringssystern, som dog gik til grunde under Fre
derik IV. I årene 1739—41 skabtes imidlertid det indrulleringsværk i
Danmark og Norge, der har holdt sig lige til vore dage. Og i det
hele kom der snart på den dansk-norske flåde det smukkeste forhold
til veje mellem officerer og mandskab, så at man i den britiske ma
rine har kunnet undre sig over, at vi så trygt kunde give vore ma
troser landlov. Hvorfor vilde man nu ikke i England indrette sig på
samme måde og hvorfor vilde man beholde det uretfærdige og hårde
system? Der gjordes virkelig under kong Vilhelm 111 et forsög på
at skabe en stok af 30,000 indrullerede, med store privilegier for disse ;
men da systemet ikke syntes at svare til formålet og da det ansås for
at indeholde en slags trældom, blev det hævet under dronning Anna.
Altså holder man i England på den abstrakte regel om frihed med
disse uhyre undtagelser, medens vi Danske og Norske have foretrukket
den reelle, billige frihed, hvis grænser stå at læse i udskrivningsloven.
Et er vist, at de moderne staters forfatningslove ikke have godkjendt
Jfr herom May, The constitutional history of England. Vol. 111, ch. 11.
662
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
