Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BORGERLIG FRIHED I ENGLAND OG I DANMARK NORGE.
Danmark havde et stavnsbånd for bondekarlen, så havde man i Eng
land et lige så stærkt og strammende for hele den store arbejderstand.
Under Carl II var den berygtede law of settlement bleven givet, og
uden egentlig at have det til hensigt bragte den trældommens ånd og
væsen ind i landet. Loven gav ret til at fjerne fra et sogn enhver,
som ikke havde været bosat der i 40 dage og som kunde falde sognet
til byrde. En af den engelske Poor Law Board i året 1851 udgivet
report har i anledning af denne lov udtalt, at i 6 generationer efter
deus givelse »havde ingen nogensinde set en fri arbejder» og at det
var »den mest bindende, den mest despotiske og inkvisitoriske lov,
som nogensinde havde kontrolleret en nations huslige vilkår og livs
virksomhed». Lovens hensigt var at hindre en da almindelig vaga
bonderen, men den havde alt for stærkt hævdet sognets magt til at af
værge indvandring af trængende. Det var tilstrækkeligt, at der forelå
en sandsynlighed for at en person kunde falde fattigvæsnet til byrde,
idet i så fald to fredsdommere kunde fjerne ham og sende ham til
det sogn, hvor han sidst var lovlig bosat som indfödt familiefader, som
indsidder, lærling eller tyende for et tidsrum af mindst 40 dage. Denne
sandsynlighed var derhos til stede med hensyn til enhver, der ikke
betalte 10 pund i årlig husleje. »Den store masse af Englændere
hedder det i den nævnte report blev indespærret hver i Vi sooo Slt
födeland og var en landflygtig fredlös ide andre 14,999 dele.» Et stort
antal forfattere have för og senere udtalt sig med mindst lige så hårde
udtryk om denne lovgivning, der gav anledning til utallige misbrug,
som vel sögtes fjernede ved nye lovregler, men uden at dette på nogen
måde lykkedes. De enkelte kommuner havde ingen æresfolelse, og
sognerådene måtte gjore det til en hovedopgave at fjerne enhver, som
kunde tænkes at ville falde sognet til byrde, ja man kunde gå så vidt
at man kjöbte og nedrev hele husrækker, som kunde formodes at ville
blive et tilhold for fattige. Som jagede dyr måtte disse flakke fra
sogn til sogn eller skjule deres tilværelse for at undgå forfölgelse. Og
hvilken uendelighed af processer förte ikke dette system med sig! For
blot at nævne et exempel vare i årene 1783—85 udgifterne ved de fat
tiges beskæftigelse 15,892 Pd. St., men udgifterne ved udvisnings
ordrer, forhör og rettergang 55,791 Fd., altså langt over det tredobbelte.
Vi hidsætte en udtalelse om denne lovgivning af en mand, hvem
ingen vil nægte autoritet, nemlig Adam Smith. Han påviser, i hvilken
grad loven standser cirkulationen i arbejdskraften, så at tilbudet ikke
669
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
