- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1885 /
675

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BORGERLIG FRIHED I ENGLAND OG I DANMARK NORGE.
enkelte borgere. Men den slutning, som Montesquieu drager af disse
paralleler, er böjst mærkelig. Da han ser, at en sådan fremfærd lindes
hos de tre frieste folk på jorden, antager han, at der virkelig gives
tilfælde, da man med rette bör drage et slör for friheden, som når man
i oldtiden tilhyllede gudernes statuer. Dette er naturligvis kun at
drage et slör for sandheden, således som hans kommentatorer også
have erkjendt. Parlamentet havde simpelthen tillagt sig en despotisk
magt.
Og det lader sig nu vise på mange måder, at parlamentet er den
magt i England, som står over lovene. Parlamentet foler sig så
ledes ikke bundet til procesformerne. House of commons erklærede
udtrykkelig 1751, at det ikke så sig bundet ved common law’s proecs
former. Det handler fuldkomment som en domstol; det lader döre
bryde op, og den civile og militære övriglied må gå det til hånde
dermed. De, som forfölgcs af underhuset, cre endog langt værre stil
lede end efter almindelig rettergang. Der nægtes dem alle de beskyt
tende former, som ellers om odve den anklagede i England. Ingen, der
fængsles for forseelse mod parlamentet, kan frigives mod caution, og i
fængslingsordren behöves der ikke at angives nogen grund til fængslingen.
Domstolene havde intet at sige lige overfor en sådan fængslet, som
matte forblive indespærret til sessionens slutning. Lige så lidt respee
tercde parlamentet ytringsfriheden. Det kunde herhjemme være farligt
at kritisere regeringen, men underhuset i England gav det næppe noget
efter: »det fordrede som Lecky udtaler for sig som helhed og
for ethvert af dets medlemmer som sådant fuldstændig uangribelighed
af fjendtlig kritik». »Under Georg Ilts regering blev næsten enhver
fornærmelse, der i ord eller gjerning var tilföiet et parlamentsmedlem
erklæret for et privilegiebrud og derved stillet under husets umiddel
bare og ikke sjældent hævngjerrige jurisdiction.» Thi disse parlaments
medlemmer vare blevne en art privilegeret stand, som stod over lovene.
De kunde sålænge parlamentet var samlet ikke söges for gæld, ja
endogså deres tjenerskab havde de vidst at få beskyttet ved det samme
privilegium, der i det hele blev misbrugt på den skjændigste måde.
Også den arrestfrihed, som fra de ældste tider tilkom parlamentets
medlemmer, var bleven udvidet til at gælde tjenerne. Som en pröve
på, hvad man forstod ved en krænkelse af parlamentets rettigheder,
skal endnu kim nævnes, at det som et sådant brud er bleven påtalt,
at en mand havde skudt et medlems kaniner, at man havde taget fisk
675

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:23:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1885/0739.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free