Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆK AF KUNSTEN I REVOLUTIONENS TJENESTE.
Jeg udbeder mig tålmodighed. Det er ikke min sag at göre rede
for Blanqui, som jeg ikke nöjere har studeret. Jeg har at göre med
en opfattelse af Blanqui, der er udtalt —af en kunstner, der har hört
til samme parti som han med den oprigtigste fölelse og med udmær
ket kunst: om den tillige beror på grundigt kendskab til manden og
på retfærdig dom om ham, må jeg lade være uafgjort. Jeg hader f. ex.
af hjærtet Philip den anden og Maria Tudor; men jeg betragter med
störste interesse Titians portræt af den förste, og Antonis Mors portræt
af den anden. Vil man kun betragte kunstens værker, for så vidt som
de udtrykke den samme synsmåde og den samme tro, som man forud
medbringer, så er man ilde faren på en udstilling af fransk kunst, hvor
man finder udtryk for de mest modsatte politiske og religiöse anskuel
ser. Jea; forsöger at uddrage menneskekundskab af at iagttage, hvorledes
öOO o o 7
den franske kunst under de republikanske tilstande fremdrager skikkel
ser, som man i andre lande og under andre tilstande bruger til at kyse
böru med.
Ved en anden bronzestatue på den sidste salon, forestillende Marat
og udfort af Jean Eijgéne Baffier, var der for det förste den mærke
lighed, at den angaves at tilhore staden Paris. Man ved jo nok, at
Paris’s kommunalråd er overmåde rödt af politisk farve; men man
overraskes alligevel ved at se det tage sig endog af Marats minde.
Det må dog indrömmes, at tendensen deri, således som kunstneren har
udtrykt den, er meget mådeholden: det er såre langt fra at være nogen
forherligelse af Marat, omendskönt det heller ikke just er en stötte til
evig spot, skam og skændsel for ham. Efter at Marat först har strålet
for erindringen som en gud, og senere har havt sin plads i historiens
helvede som et fuldkomment uhyre, er der her gjort et forsög på at
fremstille ham som et menneske af en höjst særegen art —og det er
vel også det, han har været. Men det var ikke alene statuens offici
elle betydning, der gav den interesse: den var også som kunstværk et
fremragende dygtigt arbejde, om den end ikke kunde måle sig med
Dalou’s Blanqui.
Eftersom det meget omtalte badekar, hvori Marat, i alt fald i sin
sidste tid, gærne sad, når han skrev sine glubende artikler, kun egner
sig lidet til plastisk gengivelse, havde kunstneren tænkt sig ham sid
dende på sængen. Födderne stötter han fast frem foran sig på madrassen;
mandens lidenskabelige karakter kommer allerede for dagen ved den
måde, hvorpå han krummer tæerne indad, så at de kradse mod lejet.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
