Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆK AF KUNSTEN I REVOLUTIONENS TJENESTE.
Så er Charlotte Corday blevet indladt til ham og har rakt ham
et papir; han holder det endnu i hånden, der hviler over det grönne
klæde. Der står: da 13 juillet, 1793 Marie Anne Charlotte Corday
au citoyen Marat il sujfit que je sois bien malheureuse pour avoir
droit d votre bienveillance. Denne forræderske har altså netop benyt
tet sig af hans ædleste svaghed, at han ikke kunde modstå nogen ulyk
keligs krav på hans medlidenhed og hjælpsomhed, til at trænge ind
til ham og gennembore hans varme, menneskekærlige hjærte! Medens
han har læst hendes hykkelske brev, har hun stödt kniven i hans bryst,
ovenover nöglchenet, og derefter kastet den på gulvet, hvor den ligger
blodig foran hadekarret. Så er hun ilet bort.
Nu er det lille hadekammer atter ensomt. Den myrdedes over
krop synker döende til siden, hovedet med det hvide klæde om hælder
sig mod et fremspringende hjörne af badekarrets rand en hård
hovedpude. Den flittige höjre hånd med pennen, som skrev hine men
ncskckjærlige breve, er faldet ud over karrets rand og berörer gulvet.
Ojelågene sænke sig, men ere endnu ikke helt lukkede; munden
smiler let, idet den udånder denne ædle sjæl. Fred og ömhed, med
et let åndepust af smerte, hviler over det næsten ungdommelige, skæglose
ansigt.
Således udånder han alene, i det stille, dunkle kammer. Kun det
hellige dagslys skner ned fra oven og græder over det smertefulde,
vemodige syn.
Enkelte bloddråber have plettet lagenet, ja have stænket videre
hen på morderskens brev, som han holder i hånden. Hans hjærte
blod på dette forræderbrev!
Der er i dette maleri en vis lyrik, en koncentreret stemning, en slåen
de malerisk virkning, som det har forud for Davids andre billeder: det er
disse egenskaber, som særlig have anbefalet det til vor tids kunstner
verden, der for det meste just ikke er begejstret for David. Ellers
udtaler denne kunstner med mere plastiske end maleriske midler viljen
i mennesket, stramt og energisk, men hårdt og tort; her taler han mere
til hjærtet, til foleisen, og forsmår dertil ikke det accompagnement, som
en effektfuld belysning frembringer. Denne simpelhed i farven, disse
få toner: det hvide linned, det grönne tæppe, den gule trækasse, det
blege, blodlöse legeme, stærkt belyst på tindingen og skuldrene, ellers
kun strejfet af lyset alt dette set imod baggrundens dybe, trans
parente, grönlige mörkc, det minder om ældre maleres, særlig Caravag-
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
