Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. BÆTZMANN.
Velmente og fortræffelige som disse regler i og for sig ere, ligge
de dog, som man med lethed vil kunne se, åbne for omgåeiser af mange
hånde art, der hvor forholdenes ugunst frister en arbejderfajnilje til at
udnytte alle dens medlemmers kræfter til det yderste, uden hensyn til
hvorvidt selve kraftkapitalen derved uklogt og i utide ödes. Den hu
mane bestemmelse om de otte uger vil det f. ex. tydeligvis være om
trent umuligt, ikke blot for de kontrollerende autoriteter, men endog
for fabrikherren, at påse overholdt, når vedkommende kvinde selv, tryk
ket af det savn, som hendes påtvungne arbejdsloshed fremkalder i hjem
mets arhejdsbudget, vil sætte sig ud over den. Og at dette i de fatti
gere distrikter ikke sjelden forekommer, er utvivlsomt. Undertiden
söger og får kvinden allerede en fjorten dages tid efter sin nedkomst
arbejde i en anden fabrik end den, hvor hun er kjendt, og vender först
tilbage til denne sidste, når de sex uger ere forlöbue. Ligeledes er
der exempler på, at den forestående nedkomst er hleven skjult lige
til det sidste öjeblik. I grunden kan man ikke undres så meget over
det tilfælde, som berettes at være indtruffet i St. Gallen, hvor en fabrik
herre, der havde tilladt en kvinde at arbejde lige til dagen för hendes
nedkomst og allerede elleve dage senere at gjenoptage arbejdet, af dom
stolen frikjendtes, under henvisning til vedkommende arbejderfamiljes
yderlige armod. Bedre vilde det rigtignok havde været, om fabrikher
ren i dette tilfælde havde fulgt det exempel, der er givet på enkelte
steder, hvor nemlig barselkvinderne i löbet af de otte uger modtage
en fast understöttelse, som oftest svarende til halvdelen eller de to
tredjedele af deres sædvanlige daglön.
Endnu stærkere end for kvindernes vedkommende er naturligvis,
under trange kårs tryk, fristelsen til at misbruge hornenes arbejdskraft
og vel så stor er her vanskeligheden ved at påse lovens overholdelse,
Der er neppe en eneste af de kantonalregjeringer, fra hvilke der fore
ligger udförligere redegjörelser for lovens virkninger i det hele, som
ikke dvæler ved dette spörgsmål og fremhæver ulemperne ved, at hor
nene enten af sine forældre misbruges til overanstrengende hjemme
arbejde eller også må overlades til sig selv og derved udsættes for på
virkninger, som ikke altid ere af de gode. Typisk er det, hvad kan
tonalregjeringen i St. Gallen herom skriver. »Idet der», ytrer den,
«både af arbejderne og af arbejdsgiverne klages meget over lovens be
stemmelse med hensyn til hörn, gjöres det navnlig gjældende, at det
er en stor og folelig ulempe, at börn ikke allerede fra deres trettende
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
