Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. BÆTZMANN.
tusinde franks, heri dog ikke medregnet udgifterne til lægehjælp og
kost under sygdommen eller til begravelse. Når parterne deri erc enige,
kan domstolen i stedet for udbetalingen af et fast belöb stille en livrente.
Er den omkomne, sårede eller syge arbejder indskrevet i et ulyk
kesforsikringsselskab, en hjælpekasse, en sygekasse eller en lignende
indretning, og har fabrikherren betalt halvdelen af hans indskud, da fra
drages hele det belöb, til hvilket arbejderen i kraft heraf har ret, fra
den erstatning, som arbejdsherren måtte blive idömt at udrede. Har
arbejdsherrens bidrag derimod været mindre end indskudenes halvdel,
da fradrages alene den part, som han har ydet. Intet sådant fradrag, enten
helt eller delvis, kan dog gjöres, med mindre vedkommende forsikring
omfatter alle slags ulykkestilfælde og sygdomme. Bortseet fra de her
nævnte tilfælde, kan der ikke, hverken ved en egenmægtig bestemmelse
fra fabrikherrens side eller ved en overenskomst mellem hamTog hans
arbejdere, på forhånd gjöres nogen indskrænkning i ansvarspligten, og
enhver sådan bestemmelse eller overenskomst bliver således i og for
sig uden retskraft.
Vi nævnte, att loven opstillede visse almindelige regler for dom
stolenes fastsættelse af erstatningsbeløbet. Disse ere væsentlig, at fabrik
herrens ansvar i passelig mon begrændses, for det förste når ulykken
skriver sig fra et rent tilfælde (accident fortuit); for det andet hvis en
del af den forseelse, der har foranlediget ulykken eller sygdommen,
kan föres tilbage til den skadelidte selv, navnlig hvis han har sat sig
ud over fabrikens arbejdsreglcment, eller han har været opmærksom på
de mangler ved arbejdsapparatet, der har fremkaldt ulykken, men ikke
har afgivet melding herom til rette vedkommende, med mindre da at
han kan godtgjörc, at disse allerede vare vidende om forholdet; ende
lig når tidligere modtagne beskadigelser eller tidligere i driften erhver
vet sygelighed har övet virkning på det sidst indtrufne tilfælde.
Hvilke de mangler have været, som man ved anvendelsen af denne
lov officielt er bleven opmærksom på, har det schweizerske handels
og agerbrugsdepartement resumeret i den rundskrivelse af 19de fe
bruar 1885, hvori den henledede kantonalrcgjeringernes opmærksomhed
på det ved privat iniatitiv rejste spörgsmål om forandringer i loven.
»Mange ulykkestilfælde», heder det i denne skrivelse, »anmeldes enten
aldeles ikke eller först langt om længe. Man anförer tilfælde, i hvilke
de skadelidte eller deres rettighedshavere, enten af mangel på kjend
skab til loven eller af frygt for sine foresattes misnöje eller på grund
92
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
