Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. BÆTZMANN.
strigrene, i hvilke der så godt som ikke lindes nogen resiko, og hvor
forsikringspligten derfor vilde föles som en unödigt trykkende byrde.
Forslaget er da bleven stående ved et system, hvis rækkevidde vi til
stå ikke er os ganske klar, navnlig at »den fabrikherre, der ikke med
et i Schweiz autoriseret assurancekompagni har nogen kontrakt, hvorved
der sikres hans betjente eller arbejdere den regelmæssige udbetaling af
de skadeserstatningsbelöb, som i tilfælde skulde ydes dem, er forplig
tet til, såfremt der i hans bedrift indtræffer et ulykkes- eller sygdoms
tilfælde, hvorved hans ansvar indtræder, at indbetale i et sådant assu
ranceselskabs kasse den kapital, som kræves til udredelsen af de i nær
værende lov omhandlede kapital- eller livrentesummer». I forslagets
motiver angives hensigten med denne paragraf at være at stille fabrik
herren under en »moralsk forpligtelse» til at assurere sine folk uneg
telig et noget vagt begreb. Et nærliggende spørgsmål, som motiverne
beröre, er det, hvorledes fabrikherrens stilling efter den eventuelle nye
lov vil blive overfor de hjælpekasser, der ere oprettede af hans arbejdere
og opretholdes udelukkende ved disses tilskud. Svaret lyder, at disse
kasser væsentlig tjene til at forsikre deltagerne mod almindelige syg
domme. De ved sygdommen og, i tilfælde, ved begravelsen foranledi
gede udlæg såvelsom erstatningen for daglönnens afsavn under sygdom
men blive at bære af fabrikherren, når årsagen ligger i et ulykkestil
fælde eller i en professionel sygdom. »Få den anden side synes lov
givningen vanskelig at kunne indlade sig på at ordne fabrikherrens og
arbejdernes gjensidige forhold med hensyn til disse kasser. Indvilge de
i at påtage sig f. ex. som vederlag for tilskud fra arbejdsherrens
side de förste lægeudgifter og den daglige lönsgodtgjörelse i til
fælde af et alvorligt ulykkestilfælde, eller hvis de ere villige til at bære
disse udgifter, når der handles om en legemsbeskadigelse af ringe be
tydning, skal da loven forbyde dem dette? Skal man tvinge dem til
at omændre deres nugjældende regler? og hvorledes skulde man sikre
overholdelsen af et sådant forbud eller en sådan tvang? Det turde både
blive meget vanskeligt, og det vilde ikke være påbudt af nogen virke
lig nødvendighed. De arbejdere, som styre med disse kasser, ville sag
tens få besked på sine rettigheder, og man kan trygt overlade det til
dem at vælge, hvad de foretrække, enten at gjöre disse rettigheder
strengt gjældende eller også hvad som sikkerlig vil blive det al
mindelige godvilligt træffe aftale med arbejdskærren».
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
