Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIA SOLTER.
Hendes moder var Mr. Evans’ anden hustru, med hvem han havde
tre born, hvoraf Mary Ann var det yngste. Hun var en dygtig kone,
som til dels er gengivet i Mrs Foyer (i Adam Bede), og forfatterinden
har uden tvivl tænkt på hendes slægt, da hun skildrede familien Dodson
(i Dorlcote Möllen). Efter Mary Anns födsel var moderen svagelig,
og Mary Ann blev derfor allerede i sit femte år tillige med en fem
år ældre söster sendt til en kostskole i Attleboro, en halv mils vej fra
Griff, hvor hun var lire år. Skönt barnet for resten der nöd god be
handling led det dog af kulde, hvad der måske lagde grunden til
o 7 C 7 O o
hendes svage helbred; og den ængstelse om natten, som hun har skildret
i Gwendolen Harleth (Daniel Deronda), er hendes egen erfaring fra
den tid, og denne tilbøjelighed til natlig frygt forvandt hun ikke selv
i en ældre alder.
Börnenc kom tit hjem om lördagen. »Den, der tilfældig så ind
gennem vinduet til venstre for husdören på Griff, kunde da se et smukt
billede i spisestuen om aftnen efter te. Den kraftige midaldrende mand
med de stærkt markerede træk sidder i sin dybe læderbetrukne læne
stol til höjre for den blussende ild, med den »lille tös» (se Maggie i
Dorlcote Möllen) mellem sine knæ. Barnet ser i billedbogen, som hun
vil, at faderen skal forklare, eller hun foretrækker måske at forklare
dem for ham. Håret er hende i öjuene til forargelse for moderen, der
sidder på den anden side af kaminen, ser bleg ud og har travlt med
mange ting og strikketojet ved hånden for ethvert ledigt öjeblik; hun
siger sin mening kort og fyndig. Den ældre pige sidder ren og pæn
med sit arbejde ved siden af moderen, og broderen står mellem de to
grupper og undersöger sine lommer for at forvisse sig om, at ingen
af hans sager er forsvunden.»
Skönt faderen allerede den gang var stolt af sin lille pige, var hun
ikke, hvad man kalder noget underbarn; hendes storslåede natur ud
viklede sig snarere langsomt. Da hun var ni år gammel, blev hun
forflyttet til en kostskole i Nuneaton, og erindringer om et oplob ved
valgene der 1832 ere skildrede i Felix Holt. Herfra daterer sig også
hendes venskab med Lewis, en af lærerinderne, som i mange år
derefter var hendes fortrolige korrespondent. Til eleverne derimod
sluttede hun sig ikke. De fölte hendes overlegenhed og nærmede sig
hende ikke. Og hun var vel en varmtfølende, men en tilbageholdende
natur, der dog tidlig fölte trang til »én, som kunde være alt for hende,
og for hvem hun kunde være alt.»
292
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
