Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aug. Western.
J. A. LUNDELL, OM KÄTTSTAFNINGSFB.ÅGAN.
de lokale afvigelser. Vistnok mener hr Lundell, at ingen torde vål
yrka, att ett ord skall ha (hafva?) olika beteckning altefter olika stilarter.
Alla torde vara ense om, att det för ordets snabba och säkra igenkän
nande är en stor fördel att alltid fnna det skrifcet lika»; men hvordan
dette kan bringes i samklang med hr Lundeils övrige udtalelser om,
at skriften skal erstatte talesproget, forstår jeg ikke ret. Og dette om
ordets »snabba och säkra igenkännande», hvad er det andet end en
frase, aldenstund reformens modstandere förer det selvsamme argument
i marken mod at skrive slige ord som jord, gjord, hjord ens? Kan
samme form for forskjellige ord ikke volde nogen ulejlighed, så kan
heller ikke forskjellig form for samme ord gjöre det, når blot ordets
form svarer til stilen. Det biir jo i virkeligheden ikke to former af
samme ord, men to ord med samme betydning, et sprogligt fænomen,
som ikke er så sjældent, at det burde kunne skræmme nogen. Der er
jo heller ingen normand, som bringes ud af koncepterne ved i »kirke
norsk» at finde en form som haver, medens i daglig tale og skrift har
er den eneste brugelige form af ordet. Hr Lundell kalder selv det
dannede samtalesprog for »samtidens egentliga språk» og erkjender, at
iæsesproget »tillhör en tidigare period än detta», og hvordan kan da
han, som i disse forelæsninger netop så ypperlig har bevist, at det er
urigtigt at skrive, som vore forfædre talte, alligevel foreslå, at denne
tidligere periode skal være enebestemmende for skriften?
I sin tredje forelæsning gjendriver hr Lundell med megen dyg
tighed den påstand, som også undertiden höres, at en gjennemgribende
forandring af ortografien vilde odelægge hele den nu eksisterende lit
teratur; ligeledes går han her nærmere ind på sagens pædagogiske side.
Hans fremstilling af den sidste turde måske mere end noget andet
bidrage til at åbne öjnene på folk for en reforms trængende behov.
Uagtet jeg i et par punkter har måttet erklære mig væsentlig
uenig med hr Lundell, behöver jeg vel næppe at forsikre, at også en
reform som af ham foreslået har min fuldeste og varmeste tilslutning,
da den ialfald for flertallet og i de fleste tilfælder også for mindre-
C O
tallet vil være en betydelig vinding, og jeg må få lov til at önske de
svenske tillykke med en så grundig og interessant udredning af spörs
målet, som nu foreligger i hr Lundeils forelæsninger. Disse sammen
med Hazelius’s för nævnte arbejde vil danne hovedgrundvolden for alle
fremtidige reformforslag i hvilketsomhelst af de tre nordiske lande.
Måtte en sådan reform ikke lade vente længe på sig; måtte folk snart
få öjnene op for, at det ikke er odelæggelseslyst, som ligger til grund
for denne stræben, men tvertimod det mest brændende önske om at
bevare den hellige og dyrebare arv fra vore fædre, som heder moders
målet.
337
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
