Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAR ER THRONUHJEMS DOMKIRKE OPEÖRT ?
noget sted blev nået. Men vi behöve jo bor alene at holde os til Eng
land, og atter iblandt dette lands mindesmærker nærmest kun til koret i
Canterbury. Vi have ved betragtningen af denne korbygning den store
dobbelte fordel, först, at den i sin helhed er så sikkert dateret som
noget mindesmærke kan være, og dernæst, at den med hensyn til alle
enkeltheder er blevcn undersøgt med en ganske ualmindelig grundig
hed og sagkundskab. 1 Hvad der nu imidlertid ved dette kor aller först
bliver at bemærke, er, at engelske arkæologer nu til dags ere meget
langt fra at regne det for en ligefrem gotisk bygning. Tage vi f. eks.
I. H. Parkers foran anförte »Introduction», hvis syvende oplag udkom
1884, se vi der koret i Canterbury opfort under overskriften: »The
change of style or the period at transition,» og vi finde det dertil hen
sat alicr forrest i rækken af overgangsstilens bygninger. Og dette med
fuld föje. Ganske vist er nemlig den franske gotiks indflydelse meget i
öjne faldende der, og mange elementer af denne stil ere der til stede.
Men på den anden side se vi disse i hin bygning endnu helt igennem
blandede med og ligesom fastholdte af de gamle normanniske former.
Profilerne ere bievne mangfoldigere, finere og lettere; men i selve
grundformen er det snarest endnu den normanniske karakter, der er
den overvejende. Runde buer se vi, lige indtil vi nå hen til det aller
östligste parti, endnu stadig indblandede imellem de spidse, og hoved
pillerne have endnu for en stor del den usammensatte cylindriske form.
Gervasius, bygningsarbejdets samtidige og nöjagtige beskriver, frem
hæver endog udtrykkelig, at i korets gamle del hlev ved fornyelsen
tværmålene af disse piller endnu de samme, som de havde været i byg
ningen fra århundredets förste år. Hvad angår kapitæler og andre
söjledetaillcr, da nå heller ikke de ud over de for overgangsstilen
karakteristiske former. Fæste vi med tanken på Throndhjem öjet på
grundplanen af domkirken i Canterbury, tiltrækker det centrale parti
den såkaldte »Beckets krone» —, hvormed koret slutter i öst, sig nød
vendig vor opmærksomhed. Med bygningen selv for öje viser overens
stemmelsen med oktogonen i T. sig dog mindre, end man straks vilde
have ventet, efter som det nævnte parti, hvad det ydre angår, nærmest
er, hvad Gervasius også udtrykkelig kalder det, et tårn, og dertil af
meget tunge forhold. Vi tör derfor ikke her lægge videre vægt på den
cirkulære grundform, der ses bevaret her endnu, i modsætning til den
videre fremskredne polygone i Throndhjem. Indvendig i hin tårnbyg-
1 R. Willis: The architectural history of Canterbury Cathedral. 1845.
385
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
