Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald westergaard.
at der i dette århundrede er draget 4 millioner tyskere til de nordameri
kanske fristater; ved den sidste folketælling viste det sig, at 2 millioner
af fristaternes indbyggere, d. v. s. 4 procent af befolkningen, vare födte
i Tyskland. Denne tilstrømning, som ikke uden grund er blevet sam
menlignet med en folkevandring, bar navnlig i visse år antaget en stor
udstrækning. Således sögte i tiåret 1850—60 omtrent en million menne
sker over til fristaterne, og efter at der i årene 1874—79 havde været
en forholdsvis lille udvandring (c. 30,000 mennesker årlig) nåede denne
i det fölgende år op til 100,000, og i 1881 endog til 200,000. Alt i
alt er der i de 15 år fra 1871—1885 draget benved halvanden million
mennesker fra Tyskland til fremmede verdensdele, og 95—96 procent
af disse kom til de nordamerikanske fristater. Og dette er kun en
brokdel af hvad Tyskland kan sende bort, uden at befolkningen tager
af. Overskudet af fodsler over dödsfald er i det tyske rige godt og
vel en halv million årlig og i det år, der havde den störste udvandring,
1881, var det dog kun 40 procent af denne naturlige tilvæxt, som for
lod Tyskland.
Man kan ikke påstå, at denne udvandring er blevet begunstiget
af regeringerne. Der er vel blevet indfort kontrol med udvandrings
agenterne og udvandringsskibene til beskyttelse for emigranterne, men
i det hele taget bar man betragtet udvandringen i större målestok som
noget lidet önskeligt, og da der i 1882—83 var tale om, at en rigslov
om udvandring var under arbejde, bed det sig, at denne ikke skulde
gå ud på at beskytte udvandrerne så meget som på at modarbejde den
letsindige indvandring. De, der frivillig gave afkald på deres tyske
fædreland, kunde ikke göre fordring på beskyttelse, men det gjaldt at
skabe tvangsmidler overfor dem, som ved udvandring vilde unddrage
sig skatterestancer, eller omsorgen for dem de skulde försörge. En
sådan lov blev ganske vist ikke foreslået, og vilde næppe have kunnet
indskrænke udvandringen synderlig, men den preussiske regering ud
stedte dog et cirkulære til en del myndigheder, for- at indskærpe for
holdsregler mod tjenestefolk og arbejdere, der unddrog sig opfyldelsen
af kontraktsmæssige forpligtelser.
Ikke heller syntes der indtil for få år siden at være stemning for,
at Tyskland skulde erhverve landstrækninger, der kunde benyttes til
agerbrugs eller bandelskolonier. Et forslag om statsunderstöttclse til
det »tyske sohandelsselskab», det så kaldte Samoa forslag, faldt igennem
398
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
