Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. THISET, HERALDISKE OG GENEALOGISKE ARBEJDER.
at indvende. Det er således fuldt correct, at familien Kofoed ikke er
optagen, samt at den (mod loven af den souveraine konge) legitime
rede men ikke egentlig adlede linie af familien Gersdorff er udeladt
i 3die årgang. Men desto mere übegribeligt bliver det da, at fami
lien Rosenvinge endnu findes i sidstnævnte årgang, uagtet allerede C.
F. Bricka i sin anmeldelse af calenderens förste del (Hist. Tidsskr.
5. r. IV. b. s. 684) gjorde opmærksom på det inconseqveute i opta
gelsen af en familie, der allerede længe för souverainiteten ikke mere
var dansk adel på grund af uligebyrdige ægteskaber.
Dernæst har man spørgsmålet, om rangadelen fra tiden mellem
1693 og 1730. Udgiverne erklære, at de ikke uden nærmere aner
kjendelse anse sig beföjede eller forpligtede til at optage sådanne
slægter, idet disse gamle rangforordningers bestemmelser ikke kunne
påvises at have havt nogen betydning i Danmark. Vel har anmel
deren ikke foretaget tilstrækkelige undersøgelser til bestemt at turde
modsige dette, men han tvivler ikke på, at en så let og velkommen
anledning til at erhverve adelskab er bleven benyttet i Danmark så
vel som i Norge, om end måske i ringere grad, og at efterforskninger,
der specielt vare rettede på denne sag, vilde fremvise et ikke ringe
antal slægter, der i henhold til disse forordninger have antaget våben
og indgået adelige ægteskaber, om end ingen af disse familier nu leve
eller anses for adel i Danmark; forordningernes ord ere altfor ty
delige og bestemte til, at så ej skulde være tilfældet. Adelsårbogen
indeholder i alle fald en slægt, der vistnok ingen anden adkomst har
til sin plads deri end rangadel, nemlig familien Scheel (Scheele), for
hvem alle forsög på at bevise fremmed adelskab vistnok ere brustne,
oar som også savner naturalisation som dansk adel. De vexlende vå-
O O
bener i tidligere generationer ere uden tvivl det bedste bevis for, at
den ingen tradition har ejet eller medbragt til Danmark om fremmed
adelskab. Således forholder det sig uden tvivl med flere fremmede
slægters adelskab, der have opnået anerkjendelse i Danmark, f. ex.
v. Krogh og Bertouch; den førstnævnte slægts udenlandske stamtavle
nyder neppe stor tillid blandt genealoger, og den i adelsårbogens 3die
årgang offentliggjorte genealogi over familien Bertouch indeholder
ikke mindre end to for kritiken mistænkelige punkter, som tiltrænge
et meget stringent bevis, hvis man skal fæste lid til den hele række.
Det er i alle fald vist, at i Norge havde de tre rangforordninger
sin fulde virkning. En mængde slægter optrådte i henhold til disse
som adel og anerkjendtes som sådan både af regjeringen og den övrige
adel, med hvem de stadig indgik forbindelser, der af alle ansåes for
ligebyrdige. Der findes således intet andet fundament for det adel
skab, der übestridt iudehavdes af slægter som Hausmanu, de Tons
berg, Storm, Deichman, Stockfleth, Motzfeldt, Rosing, Sibbern og Un
dall m. fh, men af hvilke kun de 5 sidstnævnte endnu leve i Dan-
415
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
