Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL SNOILSKYS DIGTNING.
blödere og enthousiastisk löftende. Omtrent samme stemning giver
digtet »Läkaren», hvor lægens hustru, der har delt mandens studier
og nöd, pestramt tömmer trods mandens forbud hans uprövede
farlige lægebrygg og ved denne blinde tillid gengiver sig selv sund
heden, sin mand selvtillid og anseelse. Dog giver den kvindelige om
hed indtrykket et mere rorende anströg. Og dette sidste har ganske
overvægten i »Vapenbröderne», der efter at have kæmpet sammen i
stolte felttog og trofast stået hinanden bi, i fredens tid bygge sig to
naboslotte og trofast fölges ad også i döden.
Troskab og tålmod er hoveddyderne i Snoilskys digtning. Tålmod
er den svages dyd. For at kunne se historien under genrestykkets og
det rorendes synspunkt, vælger Snoilsky nemlig gærne, istedetfor selve
de historiske kriser, de anekdotiske sideepisoder og begivenhedernes
reflex. Og i det han således giver billeder af almueliv på historisk
baggrund, skildrer han folkets tålmod, resignation og trofasthed rorende
og strögvis gribende, i digte som »Hemkomsten» og »På Vernamo mark
nad». Det sidste digt hvor tidens mörke begivenheder summe bag
den lille idyl som et sort hav, for med et som den store skæbne at
rive de tos lykke-korthus omkuld med et föleslöst labbeslag det er
i sin ægte, vidtrækkende medfölelse og sin enkle stil af overordentligt
værd. Den tydelig demokratiske tone i Snoilskys poesi skyldes dels
interessen for det ukendte og almene (f. ex. i »Porslinsfabriken»), dels
en personlig rebelsk stræng, der klinger brusende kækt i digte som
»Valborgseld», »Svarta svanor», »Blodboken», »Yildfågel» og flere sym
bolske. Et særdeles rorende og södt indtryk fremkalder han i »Brand
klipparen» ved på den mörke, storslåede baggrund at tegne den lodne
bondehests trofaste færd.
Som bemærket grunder hos Snoilsky det rorende på en tilglattet
eller dog afdæmpet modsætning, det er charpi i et sår. Således skildres
også storheden i ulykke, ikke som tragisk konflikt, men således, at
stolthed og fordybelse i de skönne minder oplyser det mörke nu.
Stenbock drömmer i fængslet om glimrende erobringsplaner (»Stenbock
vid svarfstolen»); »Profetens ättling» afvæbner ulykken ved sin stolthed
og glemmer nuet i hachis-rus. Ulykken blödgör, renser eller styrker.
Martyrbålet er den vaklende »Savonarolas» gendåb; »Christinas» hårde og
tomme sind blödnes og forædles i smertens time.
I »Gamle kung Gösta» endelig er smerten ved det ædles ufortjente
ulykke mildnet af det historiske perspektiv, det ses i, og den efter-
499
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
