Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURVIDENSKABENS GRUNDSÆTNINGER
ELLER FUNDAMENTALE HYPOTESER.
Foredrag på det 13:de skandinaviske naturforskermödes förste almindelige möde,
Kristiania 1886.
AP
JULIUS THOMSEN.
Naturforskerens opgave er at tyde naturens virksomheder og frem
toninger og at forfölge dem tilbage til deres oprindelse, til den skjulte
kilde, fra hvilken hele tilværelsen har sit udspring. Derved fores han ind
på gisningernes, på hypotesernes område; og jo mere videnskaben
skrider frem, desto mere udvikles disse: nogle vinde derved i fasthed
og almengyldighed, såfremt de have deres rod i virkeligheden, medens
andre, som hvile på lös grund, svinde som dug for solen.
Blandt de hypoteser, som kendsgerningerne ikke have formået at
rokke, er der trende, som danne grundlaget for nutidens naturforskning.
Den ene knytter sig til materien, den anden til naturkræfterne, den
tredie til organismerne.
Når jeg nu for nogle öjehlikke skal have den ære at henlede
opmærksomheden på disse naturvidenskabens fundamentale hypoteser,
vil jeg næppe komme til at sige andet, end hvad der er enhver
naturforsker bekendt; men jeg vil dog måske i manges erindring kunne
opfriske viss(e for nutidens naturforskning fælles forudsætninger, som
under den daglige syslen med specialiteter kunde være trængte tilbage
i tåget übestemdhed.
Hypotesen om materien angår dens konstans og bygning. Med
hensyn til det förste punkt udtaler den. at intet materielt kan opstå
af intet, og at ingen del af materien kan gå til grunde. Det er altså
hypotesen om materiens uforgængelighed og evighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
